Facebook vil indføre bruger-demokrati

Facebook vil indføre bruger-demokrati - 1

(Foto: Midtjyske Medier) Se stort billede

Facebook beder nu sine brugere om at hjælpe til med at udforme et nyt regelsæt for brugen af netværket efter vrede beskyldninger om krænkelse af privatlivet.

Firmaet bag det sociale netværk på internettet Facebook beder nu sine brugere om at bidrage til nye regler for, hvem der har retten til informationerne på netværket.

Udspillet fra Facebook Inc. kommer efter, at flere tusind brugere for nyligt reagerede med vrede over en række nye regler fra Facebook. Reglerne ville give firmaet bag websitet permanent kontrol over alle informationer og billeder, som brugerne lægger ud på internettet. Også efter de har lukket deres Facebook-profil.

Facebook Inc. kom i første omgang brugerne i møde ved at droppe de nye regler og går nu skridtet videre ved at bede brugerne om at komme med forslag til to nye dokumenter, der skal være en slags grundlov for netværket. Et af punkterne i et udkast til dokumenterne fastslår, at brugerne skal have ret til helt at slette informationer og billeder.

- Djævelen kommer til at ligge i detaljen, men alt i alt, så bifalder vi de her positive skridt, siger Simon Davis, der er chef for organisationen Privacy International.

/ritzau/Reuters

 

Lige nu på B.T. PLUS

Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad og vin

Druen med de mange ansigter

11/02 5 kr
Mad

Danske dagligvarer er Europas dyreste

06/02
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: