Undgå hackere på Facebook

Facebook stjæler dine penge

Facebook

Se stort billede

Forrige knap1|2|3|4|5|6|7|8Næse knap

Fansider for Michael Jackson eller grupper for ofrene i Haiti er ikke så uskyldige, som de ser ud. De er fyldt med vira, der kan infiltrere din computer og mobiltelefon, og i sidste ende finde frem til dine bankoplysninger.

KLIK VIDERE OG SE HVORDAN DU UNDGÅR AT BLIVE NARRET AF HACKERE PÅ FACEBOOK

Facebook er særlig interessant for tyvene, fordi netværket er opbygget på tillid til dine venner.

- Hvis man får en mail fra folk, man ikke kender, ved man jo ofte godt, det er spam, men når det kommer fra en, man kender, er man ikke lige så forsigtig med at klikke på links, siger sikkerhedskonsulent i it-sikkerhedsfirmaet CSIS Dennis Rand.

Der kommer hele tiden flere og nye former for vira til på Facebook. Det kan være videoklip, som de lokker dig til at tro, at du er med i, eller det kan være grupper, hvor du skal støtte ofrene i Haiti.

Et klik er nok

De virker harmløse, men er virkelig skadelige. Et klik på et forkert link, og din pc eller mobil kan blive fyldt med vira, der kan finde dine personlige oplysninger.

- Der er ikke tal på, hvor mange danskere der hvert år bliver ramt af denne slags angreb, men man ved, at eftersom Danmark er det land i verden med flest brugere af Facebook pr. indbygger, er vi det land, der spreder flest vira.

Særligt den, der hedder Koobface, har danskerene været slemme til at sprede. Vi har en kedelig tredjeplads over de lande i verden, der har spredt virussen, siger chefkonsulent i Computer Emergency Response Team (CERT), Shezad Ahmad.

Har en såkaldt informationstyv først adgang til din computer, kan din bankkonto let blive ribbet.

- Er man inficeret med en virus, får tyven adgang til alt, hvad du foretager dig på din computer. De kan altså se, hvad din kode er, når du logger ind på din bankkonto, og får dermed adgang til din konto, som de kan overføre penge fra. Desuden kan de læse alle dine mails. I det hele taget har de kontrol over din computer, siger Dennis Rand.

Det er naturligvis ikke alle grupper, der er falske, men man bør tænke sig godt om, før man tilmelder sig grupper eller klikker på eksterne links, der fører én over på andre sider, der kan inficere computeren.

I dag er godt 65 procent af Facebooks brugere på fra mobilen, og det har gjort faren for misbrug af profilerne endnu større.

- Den mobile platform er især et af de steder, der er truet af kriminalitet i 2010. Risikoen for at blive ramt af en virus på Facebook bliver jo stadig større, nu hvor man er online via så mange forskellige platforme. Det er virkelig vigtigt at beskytte alle de her platforme med ekstra sikkerhedskoder og tænke sig godt om, inden man bruger dem, siger Shezad Ahmad.

KLIK VIDERE OG SE HVORDAN DU UNDGÅR AT BLIVE NARRET AF HACKERE PÅ FACEBOOK

Forrige knap1|2|3|4|5|6|7|8Næse knap

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Mad og vin

Sunde kager med god samvittighed

11/02 15 kr
Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad og vin

Druen med de mange ansigter

11/02 5 kr
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: