Efter adskillige fejlslagne forsøg, er det endelig lykkes for Elon Musk og SpaceX at lande en raket, der har været i rummet.

Elon Musks SpaceX har skrevet et stykke historie. I går lykkedes det nemlig SpaceX at lande en raket, der har været i rummet, så den kan genbruges. Det er en triumf, der baner vej for Musks drøm; at udvikle genanvendelig og pålidelig raketteknologi, der kan reducere omkostningerne til rummissioner drastisk.

Og det er bestemt ikke nogen lille bedrift, SpaceX har bedrevet. Som en af de tilstedeværende ved opsendelsen sagde: "Det svarer til at kaste en blyant over Empire State Building og få den til at lande i en skotøjsæske på den anden side. I en storm."

To gange tidligere inden for det seneste år er forsøg på at lande en raket fejlet.

SpaceX er ejet af Tesla-milliardæren Elon Musk, der drømmer om at kolonisere Mars. SpaceX leverer forsyninger til Den Internationale Rumstation for NASA – og er i øvrigt den første privatejede virksomhed, der har fået den opgave. Nøglen til Mars er, ifølge Musk, netop rumskibe, der kan genbruges. Hvor alle dele kan genbruges, i modsætning til den gamle rumfærge, der smed dyre brændstoftanke og raketmotorer i havet, hver gang den fløj.

I et interview med det amerikanske magasin Wired, sagde Musk sidste år:

"Jeg tror på, at det kan lade sig gøre. Og jeg tror, at det bliver et skridt på linje med det, Wright-brødrene tog, da de fløj første gang. Det er den fundamentale nøgle, der er nødvendig, for at menneskeheden kan rejse ud i rummet. Amerika var aldrig blevet koloniseret, hvis skibe ikke kunne genbruges."

Læs iNPUTs portræt af Elon Musk her.

I den store kikkert kan den succesfulde landing, blandt meget andet, vise sig at være den milepæl, der gør rumturisme muligt. Se hele opsendelsen i videoen hos iNPUT.

Du kan læse mere om ny teknologi i magasinet iNPUT - det er 100 procent gratis til tablets og telefoner.
Her til iOS  og her til Android.

 

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook