Power bliver navnet på Experts nye supervarehuse, der skal tage krigen op mod Elgiganten.

Elgiganten skal ikke føle sig for sikre i sadlen, som Danmarks største elektronikvarehus. Ifølge vores oplysninger vil Expert åbne en række superstore-butikker under navnet Power. Der søges lige nu efter medarbejdere til butikkerne, der i første omgang åbner i Storkøbenhavn. Der er planlagt yderligere butikker i både Århus og Ålborg senere på året.

Power søger både kassemedarbejdere, driftsleder, varehuschef, supportere, salgsledere og lagermedarbejdere til "Danmarks nye elektronikkæde, hvor vi sælger elektronik i topklasse til hele Danmark," som det skrives i jobopslaget.

Det vides ikke om hele Expert-kæden skifter navn til Power, eller om det kun bliver de nye elektronikvarehuse.

Expert vil ikke kommentere historien.

Historien opdateres løbende på iNPUT.dk.