Foto: KIMIHIRO HOSHINO

De seneste måneder har Apple trukket flere udgaver af deres opladere til iPhone, iPad og Macbook tilbage, fordi de udgør brandfare.

De mange tilbagetrækninger sker på et tidspunkt, hvor Apple i forvejen står svagt i branchen, og det sker derfor på et højst uheldigt tidspunkt, vurderer digital trendanalytiker hos Elektronista Media, Christiane Vejlø.

»Det er noget tid siden, vi har set stor innovation i en produktkategori, hvor produktet var førende på markedet, og noget man bare måtte eje. På den måde er det også et uheldigt tidspunkt for Apple at vise svaghed,« forklarer hun.

Charger with device on wooden desk

Den første tilbagetrækning skete i januar 2014, hvor det kun drejede sig om de flade usb-opladere, som blev trukket tilbage, da der var risiko for, at de kunne overophede og i værste fald starte en brand.

I januar valgte Apple også at tilbagetrække godt 280 mio. af de ældre, todelte opladere. Torsdag aften kunne DR-programmet Kontant også fortælle, at Apple-opladere sandsynligvis var skyld i to brande i hhv. Silkeborg og Hobro, ligesom programmet kunne fortælle at fire ud af ni opladere dumper.

Nye tider for Apple

Førhen har Apple af og til ventet med at trække defekte produkter tilbage, og på den måde har kulturen ændret sig siden Steve Jobs.

»Engang var antennen på iPhone et problem, og Steve Jobs sagde, at det bare var fordi, kunderne holdt den forkert – og det var en meget arrogant tilgang til sagen, som de ikke kan slippe af sted med længere,« siger Christiane Vejlø.

Hun vurderer, at Apple godt kunne miste kunder på de seneste tilbagetrækninger – i hvert fald dem, som i forevejen går og overvejer et skift til eksempelvis Samsung.

USA TECHNOLOGY MACWORLD IWORLD

»For de fleste er det bare ærgerligt, og man ved nok også, at det kunne være sket med andre producenter. Hvis man er kørt ind i Apples økosystem, skal der meget til at skifte, men er man lige på vippen og overvejer Android, så kunne denne sag godt få en til at skifte,« forklarer Christiane Vejlø og tilføjer, at Apple i dag i langt højere grad er på niveau med andre store it-giganter, og skal de fortsætte med at skille sig ud og være nummer ét, så bliver de næste lanceringer afgørende.

»Hvis Apple skal forblive unik, kommer det an på, hvad vi ser fra dem næste gang. De er stadig en kæledægge og har en høj cool-faktor, men de skal også blive ved med at holde sig oppe. Der kan også komme noget nyt og vildt. De har ansat folk fra virtual reality-branchen, og hvis Apple laver det fantastiske forbruger-headset, så kan det være, de kan lave finten med ikke at være de første, men i stedet være dem, der laver det bedst.«

På Apples hjemmeside kan du tjekke, om din oplader er defekt og skal ombyttes.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook