De sidste tre måneder har der været stor efterspørgsel på brugte iPhones. Det oplyser brugteiphones.dk, der netop køber og sælger brugte iPhones. Det i en grad, så firmaet de sidste tre måneder er gået fra 4 til 11 fuldtidsansatte.

Julius Winther, stifter af BrugteiPhones.dk, forklarer, at der er stor chance for at man finder en brugt iPhone under juletræet i år eller at man får en brugt iPhone i julegave af ens firma.

Julius Winther fortæller, at cirka en tredjedel af salget af brugte iPhones i november gik til virksomheder. ”Den tendens er ny og det er særligt de mindre og mellemstore virksomheder, der køber brugt”, siger Julius Winther.

Læs også: Her er de første erhvervs-apps fra Apple og IBM

”iPhones er ekstremt populære, men de er de dyreste telefoner på markedet. For blot et par år siden var det utænkeligt, at man som firma eller privatperson gav en brugt telefon i julegave, men det er det ikke længere. Her kan vi tydeligt se, at der er sket et holdningsskifte”, siger Julius Winther.

Han forklarer, at folk ganske enkelt er blevet mere bevidste om prisen i takt med at iPhone er blevet dyrere og dyrere.
Samtidig får køberne også en iPhone, der nok er brugt, men som også er gjort pæn.

Læs mere om brugte iPhones.