Hvad er kosmiske stråler med ultra-høj energi? Tjaa … Selv hvis du vidste, at den slags findes, ville du ikke kunne svare på spørgsmålet. For ingen ved det.

Men nu kan du være med til at finde svaret ved hjælp af din smartphone.

Forskere har sat sig for at undersøge 'regnvejr' af kosmisk stråling med hjælp fra menig mand, altså dig og mig, skriver Videnskab.dk.

De har derfor udviklet en app kaldet Crayfis til smartphones, som gør det muligt at registrere de kosmiske stråler, der lander på kameraets linse.

Se en video om appen på Videnskab.dk.

Hvis tilpas mange mennesker har app'en installeret, går de rundt med partikeldetektorer, der ydermere har en indbygget GPS.

Det betyder, at når en partikel fra rummet rammer smartphonen, kan forskerne få informationer om, hvor på kloden det er sket.

På den måde kan de overvåge regnen af kosmisk stråling.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Fascinerende billeder: Jorden set fra rummet

Forskere: Vi har løst historiens største UFO-mysterium

Det er svært at 'gøre det' i rummet