Det kan være hårdt at swipe sig igennem en masse kompatible profiler på Tinder, så her har nogen bygget en maskine, der overtager swiperiet.

Hvis man vil øge chancerne for at møde nogen, så kan det være en god ide at højre-swipe så mange som muligt på Tinder. Men swiper man rigtig meget, kan det jo give ømme fingre, så her har nogen opfundet en maskine, der kan klare opgaven helt automatisk. Det medfører den helt naturlige risiko, at man ikke aner, hvem man bliver matchet med, men det er måske bedre end slet ikke at have nogen at hygge sig med.

Mini computer og pap
Maskinen har fået navnet T-machine, fordi den er udviklet specielt til Tinder. Den er bygget med en Raspberry Pi mini computer, en lille motor, en touch pen og en papkasse. Man åbner Tinder og lægger den i T-machine, og så ”swiper” maskinen på livet løs. På den måde, kan man lave sig en latte eller tage et fodbad, imens man venter på at den rette Tinder-partner dukker op.

Se T-machine i aktion i dette korte klip.