Gigantiske Amazon stjæler angiveligt billeder fra den danske webshop morfars.dk.

Man skulle tro, at at verdensforetagende som Amazon ville have råd til at få taget sine egne produktbilleder. Eller kunne tvinge producenterne til at levere. Men sådan forholder det sig ikke, hvis man skal tro indehaveren af den danske webshop morfars.dk, der sælger fjernstyret legetøj. Han har netop stævnet Amazon og knapt 100 andre virksomheder, fordi de angiveligt stjæler hans produktbilleder. Det skriver Finans.dk.

"Når vi henvender os og beder om, at de fjerner billederne, oplever vi desværre de fleste gange, at folk er ligeglade," fortæller Kim Eriksen, der ejer morfars.dk, til Finans.dk.

Han har derfor fået firmaet Not Allowed, der har specialiseret sig i ophavsret på nettet, til at henvende sig til lovbryderne - og der er altså rejst krav mod 100 virksomheder, der angiveligt har kopieret mellem 1 og 25 billeder hver.

Bevisbyrden er relativt simpel, idet Kim Eriksen har indsat vandmærke i samtlige billeder.

Bare ti procent af virksomhederne har betalt, mens de øvrige altså kan se frem til en tur i retten. Deriblandt Amazon.

Vil du have løbende nyheder fra tech-fronten, så giv iNPUT et Like på  Facebook.

Du kan læse mere om ny teknologi i magasinet iNPUT - det er 100 procent gratis til tablets og telefoner.
Her til iOS og her til Android.