LifeBEAM har lavet en cykelhjelm, der tæller kalorier og måler puls, mens du cykler.

Vi motionerer og måler os selv som aldrig før, og derfor har LifeBEAM lavet en cykelhjelm, der kan hjælpe med at give præcise målinger til cyklisterne. Hjelmen har indbyggede sensorer, der måler pulsen, og som måler og udregner kalorieforbruget og performance. Hjelmen er udviklet af LifeBEAM, som også laver hjelme, der laver samme målinger på piloter i det amerikanske Flyvevåben.

Hjelmen snakker med dit fitnessudstyr og mobilen

Den smarte hjelm kan kobles på en lang række mobiltelefoner eller fitness ure og GPS-enheder via Bluetooth. Når man gør det, kan man f.eks. på sin mobil se sin performance i realtid, så mobilen fungerer som display for LifeBEAM hjelmen. Prisen for den smarte hjelm er 199 dollars, men producenten skriver på hjemmesiden, at de er ved at løbe tør for hjelme, så man skal skynde sig, hvis man skal bruge den her og nu.

Se den smarte hjelm i funktion her.