Tro det eller ej, men stereotyperne på en elendig adgangskode er der af en årsag.

I mange år har du sikkert hørt, hvad et dårligt password kan være. Derfor skulle man tro, at listen over de værste passwords ville have ændret sig lidt. Men sådan er det ikke.

For manges vedkommende kan der derfor være en velkendt frase på top 10-listen.

Dr. Jeff Yan fra Lancaster University i England er medforfatter til en rapport om gætning af adgangskoder, og til Daily Mail forklarer han sin store forundring over, at de klassiske fælder stadig er så populære.

»Hvorfor har nogen folk så åbenlyse passwords? En hovedårsag må være, at de ikke er klar over eller ikke forstår alvoren i online sikkerhed. Ligesom alle ved, hvad man skal gøre, når der er rødt lys på vejene, vil alle finde ud af at '123456' eller lignende ikke er et godt password-valg,« siger Jeff Yan til det engelske medie.

Gode tips til passwords

BT har tidligere associeret sig med it-sikkerhedsekspert Peter Kruse fra CSIS, der fortæller de grundlæggende faldgruber, når du skal lave et password. Foruden de 10 forfærdelige eksempler ovenfor.

»Lad være med at bruge navnet på din mor, kæreste, kæledyr fødselsdato osv. Det er simpelthen for let at gætte. Dine passwords skal bestå af mindst otte tegn. Der skal både indgå store og små bogstaver, specialtegn og tal. Så er du godt sikret,« fortalte han.

I artiklen fra 2015 fortæller Peter Kruse et konkret eksempel på password, som vil være næsten umuligt for hackere at gennemskue, men relativt simpel for dig at huske. Den artikel kan du læse her.