Apple er kendte for deres produkter iPhone og iPad, som er ekstremt udbredte og begge enheder har været med til at gøre Apple til en af verdens absolut mest kendte og værdifulde selskaber.

IBM er også blandt de helt tunge selskaber på den globale scene og de har i stigende grad flyttet fokus over på det, man kalder for big data. Big data er et begreb, der bredt dækker over indsamling, opbevaring, analyse, processering og fortolkning af enorme mængder af data.

Det er på den baggrund, at Apple og IBM nu indleder et nyt samarbejde med henblik på at skabe helt nye muligheder for erhverv i forhold til mobilitet og apps.

IBM vil også fremover sælge iPhones og iPads til erhvervskunder rundt om i verden med de løsninger og muligheder, som Apple og IBM vil lancere.

Det er blandt andet nye løsninger og apps til salg, sundheds, bank, rejser, transport, telekommunikation og forsikring, som Apple og IBM vil fokusere på. De nye løsninger og apps vil være tilgængelig i løbet af efteråret i år og foråret 2015.

Samarbejdet skal bygge på fire grundpiller – dem kan du læse mere om i grundig gennemgang af samarbejdet mellem Apple og IBM.