I gaming-kredse kender vi alle til Creatives Sound Blaster produkter, som kvalitetsvarer. Stabile produkter, der altid leverer varen og har en lang holdbarhed. Derfor imødeses nye produkter altid med spænding. Deres nye "Free" speaker er en lille sound-bar, der er lavet til at have med sig på farten. En handy speaker, der, trods størrelsen, ikke vejer meget, og samtidig leverer en super god lyd. Også meget høj lyd. Så til brug i parken eller på stranden, vil den sagtens kunne begå sig. Creative har endda leveret pressebilleder, hvor "Free" sidder på en cykel, hvor vandflasken normalt er placeret. Smart.

Creatives Sound Blaster Free er en såkaldt Bluetooth-speaker, der kan kobles til de fleste enheder med Bluetooth. For os er det ligetil med både PC og Mac samt mobile enheder. Her kan den bruges til både Android og Apple's produkter. "Free" kan endda kobles på 2 enheder på samme tid. At Creative mener det alvorligt med at tage "Free" med sig i byen viser sig i, at den kan tåle vand. Lidt i hvert fald. Stænktæt design, kalder de det, så vi skal nok ikke lade den stå ude i regnvejr, trods alt.

Vi satte meget stor pris på, at "Free" har indbygget MP3-afspiller. Det er trods alt ikke altid lige praktisk at have sin mobil koblet til en speaker og så er muligheden for, at afspille sin musik fra speakeren selv, via et MicroSD-kort, en rigtig dejlig mulighed. Lydmæssigt er der overraskende stor lyd i speakeren. Meget høj lyd, der kan spille et større udendørsområde op. Vi får præsenteret et 360 graders system, som betyder, at lyden sendes ud, hele vejen rundt om speakeren, der således placeres midt i begivenhederne.

Det meste nutidigt musik fordrer en god bas, for helt at komme til sin ret. Det er Creative helt klar over. Bassen boostes af dobbelte passive radiatorer i hver side, samtidig med at equalizeren automatisk justeres. Vil man lige sætte prikken over i'et har "Free" en 'loud' knap, der giver lydoplevelsen et sidste hak opad.

Sound Blaster Free er på markedet til omkring 750 kr. og det er en rigtig god pris. Vi får rigtig meget for pengene og det vi især er glade for, er mobiliteten