Det lyder nærmest som en nigeriansk løber, men overskriften dækker den nye iPad Air 2, der har fået en del forbedringer.

En tablet er efterhånden nærmest så tynd, at man ikke kan se den fra siden – iPad Air 2 har endnu engang fået barberet lidt af sidebenene, hvilket gør den til den tyndeste tablet nogensinde. Samtidig – og det er næsten endnu vigtigere – er den også blevet lettere. Det er især vigtigt, hvis man læser meget eller ser længere videomateriale, fordi en 9,7” tablet godt kan være lidt tung at holde i længere tid.

Designet er stort set det samme som Air, der kom sidste år – eneste direkte forskel er, at den har fået Touch ID, hvilket dog kun er synligt, hvis man har en hvid udgave. Det fungerer upåklageligt, og det er især rart hvis man også ejer en iPhone med TouchID – de fleste der har begge dele har formentlig prøvet at låse deres iPad op med fingeraftryk.

I modsætning til flere af konkurrenterne, så VIRKER TouchID faktisk for stort set alle stort set hver gang. Man hviler fingeren på knappen – og rigtigt tit vil det endda føles som om, man blot trykker på knappen – i en bevægelse læses fingeraftrykket og tabletten låses op og er på startskærmen. TouchID virker bare.

Til gengæld har den mistet knappen der enten kunne slå lyden fra eller låse skærmrotationen, hvilket er en smule irriterende – i stedet skal man nu forbi menuen.

Hurtig, hurtigere, hurtigst

Apples A8 processor, der så dagens lys i iPhone 6 og 6 Plus er nu også at finde i iPad – men i en tunet version, kaldet A8x, der har 3 kerner og 2 GB hukommelse at gøre godt med. På trods af en relativt lav klokfrekvens (1,5GHz) er der stadig fuld fart over feltet, og på intet tidspunkt er der ventetid på noget som helst.

Nu ved vi godt, at det skriver vi hver gang der kommer en ny tablet, men efterhånden er vi også der, hvor selv meget krævende spil kører fuldstændigt gnidningsfrit. Et spil som Xcom har stort set ingen loadtider længere, og al 3D grafik afvikles uden nogen problemer. De fleste brugere vil opleve at iPad Air 2 har hestekræfter som en bærbar, og video- og billedredigering kører upåklageligt.

Læs resten af anmeldelsen og se vores karakter her.