I aften kåres de bedste smartphones, tablets, tilbehør, apps og spil fra 2012. Det sker, når tv-værten Ane Cortzen guider BTs brugere gennem det store show Mobil Awards 2012.

Showet er arrangeret af magasinet Mobil og foregår på Nationalmuseet, men du kan følge med live lige her på bt.dk, hvor vi transmitterer prisuddelingen direkte fra kl. 19.15.

De nominerede til bedste smartphone er Samsung Galaxy S III, Apple iPhone 5, Nokia Lumia 920, HTC One X+, Sony Acro S og Asus Padfone, men også i mange andre kategorier er der spændende opgør.

F.eks. i kategorierne om årets danske app, årets danske spil, bedste kameramobil og bedste GPS-løsning til smartphone.

Se hele listen over nominerede her.

Så slæng dig mageligt i sofaen i aften med din tablet eller bærbare i skødet og følg med i live-showet her på bt.dk

Ser du med fra mobilen, så klik her