iPhone 5 er klar til september, vurderer kilde tæt på Apple. I aften tager Apple hul på WWDC2012, hvor en hel mobilverden forventer, at Apple vil præsentere deres nyeste bud på iOS, nemlig iOS 6.

Beta-versionen bliver formentlig klar til udviklere umiddelbart efter i aften. Den endelige version af iOS skulle blive klar i starten af september, skriver Appleinsider, der citerer det, de selv kalder en troværdig kilde hos analysefirmaet KGI.

Kilden vurderer samtidig, at vi på den baggrund højst sandsynligt også kommer til at se den nye iPhone 5 i september.

Se billeder: Sådan må iPhone 5 bare ikke se ud!

Applesinsider skriver, at Apple dermed har nogle uger til at fremvise flotte salgstal for årets 3. kvartal, hvilket de missede sidste år, da de først lancerede iPhone 5 i oktober. Det medførte aktiehug fra Wall Street.

Det forventes, at det nye iOS bliver bedre integreret med sociale tjenester og at den nye iPhone 5 får en skærm på 4 tommer I 16:9-format.

WWDC2012 begynder klokken 19.00, og du kan følge eventet her fra klokken 18.30, hvor du kan kommentere lanceringen og stille spørgsmål om iOS til iPhone- og mobil-eksperter.