Spiludgiveren Activision har angiveligt postet mere end 500 millioner dollar i spilstudiet Bungie (Halo-spillene) og deres MMO-skydespil Destiny – og det ser nu ud til at have været en rigtig god beslutning.

Destiny, der blev lanceret d. 9. september, har nemlig omsat for mere end 325 millioner dollar på kun fem dage fordel over spilkonsollerne PlayStation 4, Xbox One, PlayStation 3 og Xbox 360. Eric Hirshberg, der er Activisions øverste chef, sagde følgende ved offentliggørelsen af de meget flotte salgstal:

Læs også: Super Smash Bros. slår salgsrekord i Japan

“Destiny-spillerne har tilsammen investeret mere end 100 millioner timer i spillet siden dets udgivelse. Det er helt på højde med de tal, vi kender fra vores Call of Duty-serie – og denne serie er som bekendt en af spilbranchens absolutte sværvægtere. Flere millioner spillere kan ganske enkelt ikke lægge controlleren fra sig i øjeblikket, og det er reelt kun begyndelsen. Destiny vil vokse sig større og udvikle sig som tiden går. Vi vil, i samarbejde med Bungie, udvikle nye oplevelser og nyt indhold, der vil holde spillet frisk og interessant.”

Vector anmeldte Bungies genrehybrid for et par dage siden. Du finder anmeldelsen lige her

Hent det helt gratis debutnummer af tablet-spilmagasinet Vector lige her.