Er dette beviset på, at rige mennesker ikke nødvendigvis er kloge? Ellers forstår vi nemlig ikke, hvad der får folk til at betale 250.000 dollars for en mobil?

Navnet på den dyre mobil er meget passende – Emerald Insane. Det er den schweiziske juveler Savelli, der har lavet en række skingrende dyre mobiltelefoner, som primært er lavet til kvinder med masser af penge og hang til dyre smykker.

Beklædt med 900 diamanter


Den dyreste mobil fra Savelli er Emerald Insane. Den koster ca. 250.000 dollars eller lidt over 1.4 million kr. Men så får man også en Android mobil med Ultra-Bombé ridsefrit safirglas indrammet i 18 karat hvidguld. I toppen af mobilen sidder der 75 smaragder, og så sidder der et bånd med 900 diamanter rundt om telefonen.

Den slags koster kassen. Men denne telefon findes kun i otte eksemplarer, så man skal rykke nu, hvis man ikke vil risikere, at andre superrige mennesker løber med de dyre modeller først.

Læs flere nyheder om teknologi og forbrugerelektronik her.