Selv om du bruger din iPhone utallige gange dagligt, er det ikke sikkert, at du har lagt mærke til de skjulte funktioner, den besidder.

Vidste du for eksempel, at din iPhone altid kan finde din bil? Eller at du kan åbne dit kamera med et svuptag? Nedenfor er syv forskellige ting, der gør brugen af en iPhone lidt lettere.

1) Sov som en sten med 'Sengetid'

Er du typen, der ikke har en regelmæssig sengetid, så kan iPhone hjælpe dig på vej. Du kan nemlig indstille, hvor mange timers søvn du ønsker hver nat, og få en påmindelse, når det er tid til at gå i seng. Om morgenen vil du blive vækket med behageligere toner, end den klassiske alarm.

2) Åbn hurtigt kameraet

Du kender det, du vil gerne tage et billede i et særligt øjeblik, men inden du får fumlet kameraet frem på din iPhone, er momentet passeret. Det er der en løsning for. Du kan nemlig åbne kameraet, selv om iPhonen er låst. Du skal blotte skubbe fingeren til venstre.

3) Find din bil

Parkerer du bilen i en fremmede, stor by, kan det hurtigt blive svært at huske, hvor du har sat den. Men hvis du har tilsluttet din iPhone til din bil ved hjælp af appen 'CarPlay' er det faktisk muligt er det faktisk muligt at finde din bil hvor som helst. 'CarPlay' markerer automatisk, hvor din bil holder, og du kan bruge kortet til at navigere derhen.

4) Send en skjult besked

Hvor sejt er det ikke lige at sende 'hemmelige' beskeder til dine venner? Det kan du gøre ved at holde en finger inde på send-knappen i beskeder. Herefter kan du vælge 'usynligt blæk', hvor modtageren skal gnide på boblen for at se, hvad du har skrevet.

5) Find hurtigt et foto

Du skal vise et billede til et familiemedlem fra din ferie, hvor du slænger dig i vandkanten. Men billedet har gemt sig blandt selfies og hundebilleder. Men her er der også hjælp at hente. IPhones Fotos identificerer automatisk steder og objekter i dine billeder, så du nemt kan søge dem frem. Du kan for eksempel søge efter strand eller gravhunde.

6) Reager hurtigt på en besked

I stedet for at skrive et svar på dine beskeder, kan du give udtryk for din mening ved hjælp af en tapback. Du skal blot trykke to gange på en beskedboble og vælge et svar. Du kan reagere med alt fra 'ha-ha' til et spørgsmålstegn.

7) Luk alle Safari-faner på én gang

Søgninger på hundenettet, netdoktor og diverse tumblr-sider kan hurtigt hobe sig op i Safari. Men i stedet for at lukke hver og en fane manuelt, kan du lukke alle på én gang. Du skal bare holde fingeren på de to firkanter og vælg 'luk faner'.