175.000 har downloadet spillet: Usynlig fodboldleg hitter

Nu kan fodboldglade danskere spille bold hvor som helst og når som helst. Faxe Kondi har med den nye Spark Bold-app gjort Danmark til én stor fodboldbane og spredt virtuelle fodbolde ud i alle afkroge af landet. Med såkaldt augmented reality kan brugere af app'en sparke rigtigt til boldene og spille mod deres venner. Efter blot nogle uger har 175.000 downloadet spillet og sparket til mere end 800.000 bolde i den virtuelle fodboldleg.

Fra Rådhuspladsen til Grenen ved Skagen. I alt 78.872 danskere har de sidste uger sparket i luften til stor undren for forbipasserende i alle dele af landet.

Den nye Spark Bold-app gør det nemlig muligt for fodboldfans i hele Danmark at spille fodbold på kryds og tværs – hvis de vel at mærke har hentet app'en til deres smartphone og oprettet en profil. De tre millioner bolde er nemlig virtuelle og er kun synlige gennem såkaldt augmented reality.
 
Hele Danmark er fodboldbane
Augmented reality betyder en virtuel gengivelse af virkeligheden. Når man opretter en profil, kan man pludselig se alle de bolde, Faxe Kondi har spredt – og de er alle mulige og umulige steder: i gaderne, parker eller sågar på vandet. For eksempel fik en roer sig en overraskelse, da han spottede tre fodbolde i den lokale fjord.

Faxe Kondi håber på at kunne bringe endnu flere fodboldfans ud på gader og stræder med den nye app:

- Det er en vaskeægte fodbold år, og vi vil gerne have danskerne med ud og spille bold på gaden ved at bruge deres smartphone på en ny og sjov måde. Med Spark Bold har vi kombineret fysisk leg og augmented reality for at skabe en ægte fodboldoplevelse, siger Kirsten Baldvinsson Roding, der er Senior Brand Manager hos Faxe Kondi.
 
Præmier på spil
Ved at spotte boldene og sparke dem videre, optjener man desuden points og kan dyste mod sine venner og vinde præmier. Og det er med at komme ind i kampen, for indtil videre er der blevet sparket til over 800.000 bolde – og bare 176.309 inden for den sidste uge. Som med al anden sport er der selvfølgelig præmier på spil. Hovedpræmien er en fodboldrejse til en værdi af 10.000 kr., og nogle af boldene indeholder vouchers, der kan indløses til præmier med det samme.

Spark Bold kan downloades gratis i App Store eller på Google Play. Appen har ligget nummer ét på både Google Plays og iTunes’ hitlister over de mest populære gratis apps.

Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her