Debatforside -> Underholdning -> Fredagsunderholdning -> Sms-snyd i X Factor?
Log ind eller opret en profil - så kan du deltage i debatten
Sms-snyd i X Factor?

En tårevædet Remee havde svært ved at forstå, at han blev tvunget til at vælge mellem Anna og Jesper, da han i X Factor i aftes skulle sende en af dem hjem. B.T. kan i dag afsløre, at grunden måske kan være, at langt fra alle de millioner af sms’er, danskerne sender hver fredag, når frem. Og sandsynligheden for, at din stemme ikke er nået frem, og at Anna og Jesper i virkeligheden ikke var de to, der fik færrest sms-stemmer, er stor.

http://www.bt.dk/kendte/sms-skandale-i-x-factor-din-stemme-taelles-ikke-med

Kilder hos det danske firma Unwire, der står for alle sms-afstemninger i DR, siger til B.T. at »kun ned til 10-15 procent af alle sms’er under X Factor bliver talt med.« B.T. har talt med mere end ti tidligere og nuværende ansatte hos Unwire, og både DRs underholdningschef og Unwires direktør Peter Bredgaard erkender overfor B.T., at der er problemer med at modtage og optælle de mange sms-stemmer.

»Når der virkelig er tryk på, så kan teleselskaberne på samme måde som efter kl. 24 nytårsaften have et kapacitetsproblem, hvor alle sms’er ikke kan komme igennem. Det problem var der eksempelvis til X Factor-finalen sidste år, hvor en del af de som stemte via sms, fik svar tilbage om, at sms’en ikke kunne afsendes,« siger direktør Peter Bredgaard fra Unwire til B.T.

DRs underholdningschef Jan Lagerman Lundme indrømmer nu for første gang, at det ikke er alle stemmer, der når frem.

»Jeg kan sige, at alle stemmer, der kommer ind i vores system bliver talt med. Det er klart, at vi ikke kan tælle de sms’er, der hænger hos teleselskaberne,« siger han.

Synes du ikke, det er lidt snyd over for seerne, som stemmer?

»Nej, det synes jeg ikke. Vi har en afstemning i et liveprogram , der kører i et bestemt tidsrum. Flaskehalse i telenettet er en slags force majeure. Selvfølgelig forstår jeg godt folks ærgrelse, men de betaler jo ikke for sms’en, hvis den ikke går igennem. Og når stemmen bliver godkendt, så får en kvittering tilbage.«

Ifølge Danmarks mest anerkendte teleanalytiker, Torben Rune, så kan man overhovedet ikke stole på, at det er den rigtige, der vinder i X Factor.

»Når alle stemmer ikke når igennem til firmaet og tv-kanalen, så er der ingen garanti for, at den rigtige vinder. Det, tv-kanalen sidder med, er et udsnit af de afgivne stemmer. Det svarer til en meningsmåling til et folketingsvalg, som jo ikke er det samme som et valgresultat. Hvis to kunstnere er tæt på hinanden, så kan man ikke være sikker på, at det er den med flest stemmer, som vinder,« siger Torben Rune, der er direktør i firmaet Netplan, til B.T.

B.T. har gennem næsten et år bedt om aktindsigt i driftsrapporter, som firmaet Unwire hver måned sender til Danmarks Radio om fejl ved sms-afstemninger.
Men generaldirektør Kenneth Plummers nægter i et brev til B.T. og Folketingets Ombudsmand at udlevere rapporterne, som han anser som en »forretningshemmelighed.«

Det får Torben Rune til at sige:

»Hvis resultatet virkelig var korrekt, hvorfor offentliggør de så ikke bare rapporten med fejl. Det antyder jo, at de har noget at skjule,« siger han.

Tror du, at det er den rigtige, der bliver stemt ud af X Factor?

Stoler du på Danmarks Radio i denne forbindelse eller synes du, at det virker som om, at de har ikke styr på sms-stemmerne?

God debatlyst.

Indlæg i tråden bliver bragt i B.T. i morgen.
Venlig hilsen
Rolf Pedersen, debatredaktionen

X FACTOR er i forvejen et

X FACTOR er i forvejen et stort svindelnummer og det er 100 % forudbestemt, hvem som vinder. Det bestemmes af en lille junta i DR. Der er simpelt hen aftalt indspildning, markedsføring og salg af den kunstner, som den lille Junta i DR mener bedst kan få succes.

Det er kun underholdning, men det er naturligvis et svindelnummer i millionklassen.

Alle medier hopper jo stort set også med på planen ved at omtale/skrive om dem som DR arbejder frem imod...det er en ført pen år efter år.

Troede faktisk IKKE at det

Troede faktisk IKKE at det landdækkende tv-kanal ville snyde.
Helt ude i hampen.
Mon ikke der sidder nogle i toppen for DR og får røde ører.

Føj for satan.

Typisk dansk anno 2010, Eva.

Typisk dansk anno 2010, Eva.

"En sikker vinder" bliver stemt ud, og danske fans himler op om snyd og bedrag. Nu er der pludselig mange seere, der sender sms'er, og derefter påstår, at deres sms ikke tælles med, og derfor snyder DR i X-Factor.

Sjovt nok kan et folketingsvalg sagtens være afgjort, når 15-20% af stemmerne er talt op, men det kan altså ikke lade sig gøre i et ligegyldigt underholdningsprogram på DR.

Ja, jeg tror efterhånden, at danskerne lægger mere vægt på afstemningerne i X-Factor end på resultatet af et folketingsvalg.

"Tidligere chef på DR påstår", at ved lige mange stemmer, vælger DR-bosserne, hvem der skal ud. Som han også sagde, så vil det ikke være godt, hvis f.eks. den ene dommer står uden deltagere inden finalen.

Til en orientering, så havde Lina Refn INGEN deltager tilbage, da der manglede 2-3 aftner sidste eller forrige år. Forøvrigt er det ret komisk, når tidligere ansatte i DR eller andre firmaer står i kø for at lammetæve tidligere arbejdspladser, mens de samme ansatte udmærkede sig med at holde kæft, mens de var ansat i firmaerne, nå, men det var et sidespring.

"Rønnebærrene er sure, sagde ræven". Mon ikke mange fans af Anna fra Færøerne er ramt af samme surhed, efter deres idol blev stemt ud. Kan man ikke finde en "logisk grund" til udstemningen, så kan man altid give DR skylden. Det er den hæderskronede tv-station vant til i forvejen, så på trods af kritik og anklager om snyd, bedrageri etc. overlever gode gamle DR sandsynligvis også denne "krise".

Anna sang hamrende flot. Alligevel blev hun stemt ud. Det er faktisk sket før i X-Factor og andre shows, hvor danskerne har en stemme.

Hvem kan ikke huske "Vild med dans", hvor Jesper Skibby overlevede adskillige afstemninger, selv om han ikke kunne danse og aldrig ville lære det. Sådan er danskerne. De stemmer ikke altid med hjernen og for kvalitet.

Det skete måske igen fredag aften. Så det er ikke første gang, danskerne har stemt ud i det blå, og det vil ske igen. Det ved jeg med 100% sikkerhed.

Ja, rønnebærrene er sure

Ja, rønnebærrene er sure sagde ræven. Selvom man kommer fra Færøerne bliver man nødt til at indse at Anna ER stemt ud og længere er den ikke.
Jeres verden må være meget lille, når sådan en afstemning kan piskes op på den måde, herregud det er jo bare underholdning.
Vi GIDER sgu ikke at høre mere om Anna og den afstemning, og det værste af det hele er, at det er Anna man blir godt træt af, tænk på det.

Det går jo ikke an at en

Det går jo ikke an at en lille småfed Færing vinder danske Xfactor.
Det ville forøvrigt jo ikke være første gang, hvis der snydes i DR. Var der ikke noget med Tim og Gordon for få år tilbage!

hvis vi der ude skal have

hvis vi der ude skal have tillid til dr1 skal de ikke snyde med stemmer til x-faktor.. for som det så ud i fredagens x-facktor så er og var der ingen tvivl om hvem der var stjerne og vinder.. at det så skulle komme til at stå mellem Anna og jesper..hmm jeg syntes bestemt det må blive en ommer.. lad hende komme på banen igen.. hun havde virkelig talent...og især x-facktor...vi vil have ANNA tilbage på fredag... hilsen pjosker

Helt enig. Vi VIL have ANNA

Helt enig.

Vi VIL have ANNA tilbage....

Jeg er ihvertfald FÆRDIG med at se X-faktor...Eller som programmet skulle hedde " Snyd for åben skærm."

Drop det. Hvis Anna er røget

Drop det. Hvis Anna er røget ud pga. svindel, skal XFactor gå om da der sikkert er andre der er blevet svindlet ud og hvem orker endnu en omgang med det cirkus!

Kære eva. Så lad dog være med

Kære eva.

Så lad dog være med at se programmet. Det er faktisk ret nemt. Skift kanal eller sluk tossen.

Forøvrigt er den evindelige barnagtige måde med at kræve noget "tilbage" ikke gangbar. Det er kun Remee, der tror, at den kan gå hjem.

Hvis én af de andre dommeres sangere var stemt ud, så havde vi intet hørt fra Remee. Sørgeligt at en garvet mand i showbiz ikke har mere karakter og selvjustits. Det er simpelthen for dårligt. Hvis Remee er så ked af det, så få underskrevet den kontrakt med Anna, og så er det på plads. Er det så svært, når hun er så god, som Remee påstår, hun er?

Det eneste anstændige DR kan

Det eneste anstændige DR kan gøre, er at lade Anna deltage igen på fredag og for ikke at lave kludder i udsendelsesrækken, lade 2 deltagere udgå. Dette er et konstruktivt forslag til DR som således får en chance for ikke at tabe ansigt - igen.

Henrik L

En god løsning på dette synes

En god løsning på dette synes at være langt væk..! Ærgerligt at et underholdningsprogram som dette - med så mange seere - er SÅ utroværdigt..:o(

Mistanken om manglende sms-registreringer har jo luret; men i fredags blev det SÅ åbenlyst - der ER ugler i mosen!

At lade Anna komme med igen vil IKKE løse problemet. Unwires forklaring med sendemaster er tam og alene et udtryk for at "det var ikke mig der gjorde det" - det tror jeg godt vi er klar over..! Men DR´s arrogance og konstante tilbagevisninger - dét er et problem......et licensfinansieret troværdighedsproblem!

At love "bod og bedring" ved at sætte revision på til finalen; det grænser til usympatisk håndtering af problemet. Skal vi liiiiige have en yderligere "snyderunde" overstået først....?

Min anbefaling er derfor helt klar. Hvis du kan lide underholdningen, så se med af respekt for de unge mennesker der tror at de kæmper en værdig kamp; men lad være med at stemme......det er spild af tid, kræfter og penge....!

Og til DR: Hvis en sådan fejl/mangel var forekommet i fx. en fodboldkamp, hvad ville konsekvensen så have været....?

Det kan I gøre bedre......!

Nej, jeg tror ikke, at det i

Nej, jeg tror ikke, at det i fredags var den rigtige, der blev stemt ud.

De solister, der var tilbage i X-Factor er alle sammen så gode, at de er potentielle vindere af konkurrencen. Men Fireflies synger så hylende falskt, at det er pinligt at høre på. Derfor er der ingen tvivl om, at den forkerte blev stemt ud i fredags.

Men om det er snyd med stemmerne eller stemmerne i sig selv, som gjorde, at den forkerte røg ud, det skal jeg ikke kunne sige. Er det ikke snyd, så siger jeg bare, at danskerne må være noget så frygteligt tonedøve.

Da jeg aldrig kunne drømme om

Da jeg aldrig kunne drømme om at se dette latterlige X Faktor, så kan jeg ikke stille mig som dommer for om der snydes med s m s afstemningen.
Men jeg kan til gengæld fortælle at det med denne form for afstemning, ikke behøver at være den mest kvalificerede intertainer der vinder konkurrencen, men det kan nemt blive en totalt talentløs persom der vinder, fordi vedkommende bare skal have tusindvis af venner der stemmer ham/hende ind med masser af s m s fra mange klubkammerater og andre venner, der gider sende en s m s, så står vedkommende på vinderskammelen?

Hav en god aften uden konkurrence
B.M.H.

Hej Bjarne. Kan ikke være

Hej Bjarne.

Kan ikke være mere enig.

M.V.H.
Jan Christensen

Hvis det er teknisk umuligt

Hvis det er teknisk umuligt at garantere alle stemmer er registreret, vil det ikke gøre nogen forskel at en revisor er med. Han vil bare kunne konstatere at DR bruge de tal det har fået, ikke at de er rigtige.

I England har det typisk en "Results Show" aftenen efter showet. Nu ved jeg ikke om det er pga de tekniske begrænsninger med SMS'er, men det vil i hvertfald give tid til at sikre at alle stemmer er med i resultatet.

Personligt kan jeg ikke tro at Anna vil blive stemt hjem, med mindre der var store fejl i systemet, og derfor borte hun få en chance mere.

Hvad er X Faktor? Er det

Hvad er X Faktor?
Er det livsnødvendig eller spil af tid?
X Faktor er spil af tid.
Afstemningen med sms er ikke til at stole på.

Hvordan kan det være at BT´s

Hvordan kan det være at BT´s læsere stoler blindt på BT´s udsagn om at der skulle være snyd ?

Hvorfor tror alle at de stemmer der skulle mangle lige præcis er dem der mangler på Anna. De er vel ligeligt fordelt på alle. Personligt afprøvede jeg systemet i fredags. Sendte 13 sms´er. Fik svar retur lørdag middag 1 sms hvor der stod tak fordi du deltog i afstemningen, din stemme er rigistreret og 12 hvor der stod at jeg kun kan stemme en gang. Dvs. 100% af mine sms'er røg igennem.

Denne historie har BT arbejdedet på i 1 helt år og selvfølgelig vælger de at frigive den nu hvor de selv kan få mest omtale.

Kære læser, lad være med at lade et sladderblad bestemme hvad i skal tro. Og afstemninger her på siden siger absolut intet om virkeligheden. Der er faktisk rigtig mange mennesker i forskellige befolknings grupper som slet ikke læser BT og måske stemmer lidt anderledes end det BT´s afstemninger viser.

Personligt syntes jeg også Anna synger fantastisk, men jeg kan ikke forestille mig at sidde og lytte til en hel CD med hende. Så derfor kan min stemme sagtens falde til en anden. Sådan fungere livet.

Fortsat god dag

Hans Peder Andersen. Det

Hans Peder Andersen.

Det lyder umiddelbart logisk nok, at stemmerne der er kommet igennem, er ligeligt fordelt.

På samme måde som meningsmålinger gennemføres, altså over et bredt udsnit i befolkningen.

Men som med 8210 der vist kun høstede SMS stemmer hos deres medsøstre i Gellerup, så kunne man forestille sig at hovedvægten af SMS stemmerne på Anna kom fra skærvebunken i det høje nord. Og hvis de tekniske problemer som Uniwire medgiver de havde i lørdags, var store nok, så kan man snildt tro at stemmerne fra nord, stadig hænger i cyberspace og flyver i ring.

Jeg syntes også at Anna er en fantastisk sanger. Og jeg mente det også hammer uretfærdigt at hun røg ud. MEN jeg er ret sikker på, at et pladselskab står og lurer i kulissen og venter på at bølgerne lægger sig lidt.

Og så får hun sin kontrakt.

Som jeg har læst det har

Som jeg har læst det har Uniwire ikke haft problemer. At stemmerne ikke når til dem er jo ikke deres problem. Det er jo de forskellige teleselskaber der er flaskehalsen.

Jeg har en hvis teori med sådan noget som stemme fordeling, og forklaring på hvorfor en gruppe som 8210 gik så langt.
Hvis man nu siger at 20% af danmarks befolkning ville stemme på 8210. Man må gå ud fra at de får rigtig mange sympatistemmer fordi de er en minoritet i danmark. Det vil sige at de resterende 80% stemmer skal fordeles på 8 andre solister, hvis man ser fra første liveshow. Og ud af de 8 er der også favoritter som skraber mange stemmer til sig. Når der bliver stemt en ud flytter nogle af vedkommendes stemmer sig til en anden solist. Så det er først nå der er gået nok solister ud at en solist får flere end de 20% stemmer 8210 fik, at de kommer i farezonen. Og det samme gælder også nu. Grunden til at Fireflies ikke er i farezonen er den grund at deres "tilhænger" skare er steget i takt med at In-Joy og 8210 gik ud. Der er en del der også stemmer på en dommer. Remee's "dommerstemmer" er/var jo fordelt på 3 solister mo de andre dommers ene. Fireflies rammer en befolkningsgruppe som nok ikke råber så meget op i medierne eller er med i så mange online afstemninger. De har rigtig mange i 40+ alderen. Håber det er lidt forståeligt.

Fint forståeligt :-) Men

Fint forståeligt :-)

Men noget helt andet er:

De 3 dommere har en indbyrdes regel om, at hvis to fra samme kategori står tilbage (som i fredags) så er det deres dommer der skal træffe det endelige valg.

Det er efter min mening noget værre fis. Hvis Soulshock og Pernille nu begge syntes at Jesper var "dårligst", så kunne Anna have været med. Eller omvendt, for retfærdighedens skyld.

Men af "respekt" for Remme vælger de at stemme på hver sin.

Den fatter jeg ikke helt ideen med.

Ja den regel kan også være

Ja den regel kan også være svær at forstå. Men hvis man ikke gjorde sådan kunne scenariet jo også være at de 2 afgørende dommer stemte den bedste hjem for selv at have større chance senere. Der er både plusser og minusser ligegyldigt hvad man gør.

Man kunne jo også gøre sådan at man skal stemme folk ud i stedet for at stemme på den man gerne vil have til at blive, men det skaber bare nogle helt andre problemstillinger. Så kan en enkelt dårlig præstation få alvorlige konsekvenser for en solist. En falsk tone og alle overfalder ham.

Jeg tror ikke, DR på nogen

Jeg tror ikke, DR på nogen måde har styr på sms-afstemningerne, og det hele bliver kun mere mystisk af, at man ikke vil offentliggøre resultaterne. Det er komplet uforståeligt for mig, og DR`s forklaringer er kun søforklaringer.
Det uforståelige hemmelighedskræmmeri er kun kraftigt medvirkende til at sprede mistillid til afstemningsformen og dermed resultatet. - Hvad er det, der er så vigtigt for DR at skjule?
BB

jeg syntes virkelig at dr1

jeg syntes virkelig at dr1 har trådt så meget i spinaten at nu må de tage Anna med i x facktor igen..det var så meget en brøler de har lavet....så lad os få anna tilbage...og så må der ryge 2 ud på fredag.. min de vil vel ikke indrømme de har fejlet..

kom nu med sms

kom nu med sms resultaterne..for x-faktor..det ville være rimeligt

Da DR her på fredag stopper

Da DR her på fredag stopper med at bruge SMS afstemninger, fortæller jo blot at det sikkert ikke har gået ærlig til.

Det bliver ligesom de andre

Det bliver ligesom de andre fredage. Forskellen er at de andre år har sms stemmerne bestemt suverænt i semifinalen.