Debatforside -> Samfund -> Uddannelse -> Privatisering af universiteter
Log ind eller opret en profil - så kan du deltage i debatten
Privatisering af universiteter

Ret upåagtet er Helge Sander og VK regeringen nu i fuld gang med at forberede lovforslag om privatisering af universiteterne, og modellen er formentlig den samme som med hospitalerne, m.m. hvor det i konkurrencens skinhellige navn skal være muligt for private investorer at tjene penge på uddannelserne.

Samtidig vil dette betyde et klart brud på gamle danske uddannelsestraditioner, hvor alle uanset formue og social status, skal have lige muligheder og adgang til universiteterne og de højere uddannelser.

Forslaget vil i følge pålidelige oplysninger også indebære, at der ikke påregnes noget loft på hvilke brugerbetalinger de private uddannelsessteder må tage ift. de studerende. Altså vil forslaget kunne betyde økonomisk udvanding af eksisterende universiteters likviditet og muligheder, og samtidig risikere at bombe uddannelsesmulighederne tilbage til starten af det 20. århundrede, hvor det kun var velhavere og akademikernes børn som kom på universiteterne.