Et flertal af de danske sygeplejersker har stemt nej til den overenskomst, OK21 tilbød dem.

Der er udsendt et konfliktvarsel, og nu begynder sagen at lugte af storpolitik.

Ikke mindst oven på en voldsomt krævende periode for det danske frontlinjepersonale og med udsigten til, at der skal arbejdes hårdt for at nedbringe den pukkel af blandt andet operationer, der er opstået som følge af coronakrisen.

Centralt er spørgsmålet om det løngab, der blev etableret efter tjenestemandsreformen i 1969, hvor det traditionelt kvindedominerede fag som sygeplejersker blev indplaceret 15-20 procent lavere end eksempelvis det traditionelt mandsdominerende fag som politibetjent.

Sygeplejerskerne hænger også efter lærerne som en anden sammenlignelig faggruppe i forhold til uddannelsesniveau.

Danske Regioner har oplyst, at en ikkeledende sygeplejerske på et sygehus i 2021 får en bruttoløn på 42.784 kroner, og at lønnen er steget med 21,2 procent de seneste ti år.

Desuden er det værd at bemærke, at næsten halvdelen af de danske sygeplejersker er på deltid. Men der er også er faktum, at sygeplejerskerne (og andre kvindedominerede fag) halter efter sammenlignelige faggrupper. Tal fra Danmarks Statistik fra 2019 viser, at der er 18,6 procent forskel i lønnen mellem mænd og kvinder på tværs af de mellemlange uddannelser.

Det er da også langtfra første gang, sygeplejerskerne har råbt vagt i gevær og peget på den kønsbaserede uretfærdighed i lønforskellen. I 2008 var 75.000 offentligt ansatte (fra FOA, Sundhedskartellet og BUPL) udtaget til strejke efter et sammenbrud i forligsinstitutionen, hvor sygeplejerskerne krævede 15 procent lønstigning over tre år, men blev tilbudt 12,8. De ville også have en ligelønskommission.

I 2008 strejkede sygeplejerskerne fra midt i april til starten af juni, og det menes at have kostet Dansk Sygeplejeråd op mod 700 millioner kroner. Det er altså ikke nogen nem beslutning for et fagforbund at varsle strejke. Slet ikke i den nuværende situation, hvor det virker, som om sygeplejerskerne slet ikke tror på, at den danske model kan levere det ønskede resultat.

Jeg var dengang særlig rådgiver for Lars Løkke Rasmussen i Finansministeriet, og jeg husker perioden som fuld af søde sygeplejersker, der sang så højt, at møder måtte flyttes væk fra vinduerne, og, som for at illustrere deres lønefterslæb, sendte alt fra kager til cigaretter, hvor de havde fjernet 10 procent af indholdet.

Men jeg husker også en borgerlig regering, der under ingen omstændigheder ville gribe ind i konflikten, hvis det overhovedet kunne undgås.

Spørgsmålet er, om den socialdemokratiske coronakrise-regering kan undgå det, hvis en konflikt koster sundhed. Potentielt sundhedstab har allerede fået denne regering til at gribe til voldsomme redskaber, og uanset hvordan man vender og drejer det, så vil det blive regeringens ansvar at få nedbragt ventelister hurtigst muligt efter krisen.

Til jul forsøgte Region Hovedstaden at sige tak til sygeplejerskerne med et honninghjerte. Andre regioner gav en bonus. Det står allerede nu klart, at hverken honninghjerter eller bonusser vil være nok i denne omgang. Der skal den slags klejner på bordet, som man kan sætte i banken.

 

Ugens redningsbåd:

De danske myndigheder vil nu foretage en medicinsk evakuering af den fireårige danske pige med blandt andet PTSD i en syrisk flygtningelejr – uden hendes mor og hendes femårige storebror – selvom lægefaglige eksperter advarer om, at det vil traumatisere pigen yderligere at blive skilt fra sin mor. Man er altså ad flere omgange nået frem til den konklusion, at pigen har både ret til og brug for hjælp, men alligevel frembringer man en situation, hvor hun med al sandsynlighed ikke vil få den. Rosa Lund fra Enhedslisten kritiserer derfor regeringen for at have givet pigen en redningsbåd, som de har klippet huller i.

Det er nogle imponerende krumspring, regeringen gør sig for at holde fast i sin stramme udlændingepolitik. Hvad det gør ved deres sjæl, må de selv bakse med. Det afregnes ved en anden kasse end i stemmeboksen.

Ugens borgerforslag:

Mod ugens slutning blev det en større mediesag, at Venstre støtter et borgerforslag om en rigsret mod statsminister Mette Frederiksen i minksagen. Borgere var kritiske over for medier, der vinklede på Venstres støtte, når nu også De Konservative, Liberal Alliance og Nye Borgerlige støtter borgerforslaget. Og regeringen og støttepartier haglede kritik over Venstre for at være useriøse og ikke vente på Granskningskommissionens arbejde.

Det var en tydelig lektie i, at både den politiske verden og medierne fortsat opfatter Venstre som oppositionens leder, selvom intet i partiets nuværende tilslutning berettiger det. Det må være dobbelt træls, når man ikke evner at være oppositionens leder, men stadig skal tage alle skældud for det.

Ugens topmøde:

Fredag talte statsministeren på præsident Joe Bidens virtuelle klimatopmøde. Før talen var holdt, havde støttepartierne både kritiseret Mette Frederiksen for at oversælge Danmarks klimaindsats og for at have et 'enøjet fokus' på nye teknologier. Det er en velkendt sag, at regeringen skynder sig langsomt på klimaområdet, og at det er en alvorlig torn i øjet på støttepartierne. Som reaktion udtalte statsministeren: »Der er ikke så mange ude i verden, der synes, Danmark er fodslæbende. Resten af verden roser os og siger næsten det modsatte om Danmark, nemlig at vi er et af fyrtårnene.«

Og ja, den vakse læser vil allerede nu have tænkt: Det er derfor, danske statsministre ofte ret hurtigt i deres regeringstid begynder at holde mere af at være i udlandet end hjemme. Genier er som regel misforståede på deres egen hjemegn.