Den tidligere formand for Børnerådet, Lisbeth Zornig, har kæmpet en forgæves kamp mod Næstved Kommune i en sag omhandlende en tvangsfjernelse af hendes nieces halvanden måneder gamle søn.

Zornig var mandag bisidder for sin 17-årige niece, Shirley Jørgensen, der stod til at få tvangsfjernet sin søn. Men på trods af flere protester og modargumenter, så lykkedes det ikke for Zornig at hjælpe niecen. Næstveds Kommune afgjorde således i løbet af eftermiddagen, at sønnen Ronnie skulle tvangsfjernes i foreløbigt tre år.

- Det endte desværre med det, som kommunens Børne- og Unge afdeling havde indstillet, nemlig tvangsfjernelse i tre år, siger en frustreret Lisbeth Zornig til bt.dk. Hun afslører, at det ikke har handlet om, hvorvidt barnet skulle fjernes, men mere hvordan tvangsfjernelsen skulle foregå.

- Det handler ikke om, at han ikke skulle anbringes, det handler om, hvordan man gør det. Shirley er kun 17 år, og er selv et tvangsanbragt barn, og lige nu er vi i en situation, hvor vi ikke har fået nogle afgørelse om muligheden for samvær. Men alligevel har man valgt at isolere Shirley fra hendes søn på den samme institution, og hun må ikke se ham. Han ligger bogstaveligt talt på den anden side af væggen, og hvis hun kan høre ham græde, så er der intet at gøre, fortæller Zornig til bt.dk og afslører, at det har medført, at Shirley har forladt opholdsstedet, på trods af at hun har fået forbud mod at forlade det.

Hun kalder Næstved Kommunes ageren i sagen for utilstedelig og grotesk.

- Da vi kom ud fra det lokale, hvor vi kunne læse afgørelsen, så var alle fra kommunen gået hjem - både dem fra Børne- og Ungeudvalget og dommeren. Så vi fik ikke at vide, hvad der nu skulle ske, for der var ingen at spørge. Der var ingen til at tage imod Shirley - selvom hun jo også er et barn. Så det var en virkelig grotesk situation at stå i. Man har kun fokuseret på hendes søns behov. men jeg vil bare gerne minde om, at vi rent faktisk har at gøre med to børn, som kommunen har ansvaret for. Og man har fuldstændigt negligeret, at hun også er et barn, der skal håndteres. Der er ingen psykologhjælp eller krisehjælp. Det er simpelthen utilstedeligt. Jeg er rystet over det, siger Lisbeth Zornig til bt.dk.

Hun tror, at kommunen har handlet, som de har, for at være på den sikre side.

- Jeg tror egentlig, at de har ageret sådan lidt pr. automatik og tænkt, at de anbringer drengen, fordi det er det mest sikre at gøre, så de på den måde ikke risikerer noget. Men Shirley har desværre skiftet status fra at være et udsat barn til at være en mor, der ikke kan passe på sit barn. For man kan åbenbart ikke have begge former for status i det kommunale system, lyder det fra den tidligere formand for Børnerådet, der fortæller, at de har tænkt sig at anke afgørelsen.

- Vi anker afgørelsen. Og det gør vi med henblik på, at de kan komme på et rigtig godt behandlingshjem for mor og barn, som vi har fundet. Men jeg har ikke de store forhåbninger om, at de ændrer deres afgørelse overhovedet, siger Zornig afslutningsvis til bt.dk.