Når Lisbeth Zornig Andersen i dag meddeler sin afgang som formand for Børnerådet, skal en del af årsagen også findes i den måde stillingen bliver lønnet på.

Som formand for Børnerådet har Lisbeth Zornig modtaget et vederlag 'på nogen og tyve tusinde kroner', og det kan hun ikke leve for.

- Jeg måtte på et tidspunkt hæve min pensionsopsparing og leve af den, for formandsposten har taget så meget tid, at jeg ikke har kunnet have arbejde ved siden af. Derfor har jeg foreslået, at det fremover bliver en fuldtidsstilling at være formand for Børnerådet, så man kan leve af det, forklarer Lisbeth Zornig.

- Da jeg for snart tre år siden holdt min tiltrædelsestale i Socialministeriet, sagde jeg, at man med mig som formand for Børnerådet ville få en snert af galskab med i pakken. Det tror jeg, mange vil give mig ret i i dag, siger Lisbeth Zornig Andersen.

Hun har inden for den seneste måned fået rusket godt og grundigt op i diskussionen om udsatte børns situation i Danmark, da hun brugte sig selv og sin egen baggrund i tv-dokumentaren 'Min barndom i helvede.'

De fleste vil mene, at hun netop nu står på toppen af sin karriere som formand for Børnerådet. Og det kan derfor opfattes som det rene galimatias, at hun meddeler sin afgang netop nu. Men hun holder fast i beslutningen om at stoppe som formand for Børnerådet til efteråret.

- Jeg skal være den første til at indrømme, at timingen kunne være bedre. Men Børnerådets formand bliver udpeget for tre år ad gangen, og min periode udløber i efteråret. Derfor har jeg forlængst planlagt, at komme med udmeldingen inden sommerferien, så socialministeren får ordentlig tid til at finde en anden til posten, siger Lisbeth Zornig Andersen.

Hun fortæller også, at Børnerådets sekretariat har fortalt hende, at det aldrig er sket, at en formand for Børnerådet er blevet udpeget for flere perioder. Men denne gang var socialminister Karen Hækkerup parat til at gøre det. Alligevel vælger Lisbeth Zornig at stoppe som planlagt.

Har det noget at gøre med, at psykologen John Halse var ude med kritik af, at du har brugt din egen historie i Børnerådets arbejde?

- Nej, det har det ikke. Min ærekærhed blev stødt ganske alvorligt af John Halses kritik, fordi vi har brugt de to første år af min periode på normalområdet. Det er først nu, vi har de udsatte børn på dagsordenen. Derfor ramte det mig hårdt, og jeg reagerede på en måde, der grænsede til det umodne, siger Lisbeth Zornig.

- Men John Halse har ret i, at mit hjerte banker særligt for de udsatte børn, og det er der, jeg vil fokusere sine kræfter fremadrettet.

Hun afslører, at hun allerede længe har haft en plan for, hvordan det sidste år skulle bruges. Hun har brug for luft under vingerne, og dur ikke til at være ansat i en fast stilling. Hun har det bedst som selvstændig, og skitsen til det nye liv som selvstændig har længe ligget klar.

- Ja, min plan har længe været at arbejde på tre fronter: Etablere en almenfond, der kan støtte projekter for udsatte børn økonomisk. Etablere en tænketank, der kan udbrede viden og være med til at påvirke arbejdet politisk, og endelig en selvstændig rådgivningstjeneste.

Nedtællingen til det nye liv begyndte i efteråret, hvor hendes biografi udkom. Hun har været på udkig efter vidensfolk til sin tænketank siden december, tv-dokumentaren om hendes liv, har vi lige set, og i næste uge kommer Børnerådets rapport om udsatte børn.
 
- Jeg skal nu bruge nogle måneder på at finde de rette folk, og få det hele etableret. Det skal være profiler, som dækker de områder, vi ved gør en forskel i udsatte børns liv: uddannelse, sundhed, fritid, bolig og forældre.

- Som formand for Børnerådet har jeg mødt en række spændende mennesker, der kan så meget. Dem, vil jeg gerne bringe sammen omkring et bord, så vi kan udveksle viden og ideer og løfte det hele op.

- Det, Socialministeren ønsker af mig, er nøglen til at komme ind i de dysfunktionelle familier. Jeg vil gerne ud og spørge disse familier, hvilken hjælp, de gerne ville have haft. Problemet er jo, at de ikke har oplevet at få den hjælp, de har haft brug for.

Lisbeth Zornig Andersen har allerede skaffet grundkapitalen til sin fond fra projekt 'Det skal blive sagt', men hun fortæller, at hun har et godt samarbejde med en række stor fonde, så hun tror ikke på, at det kan blive et problem at skaffe penge til fonden, selvom hun ikke længere har titel af at være formand for Børnerådet.

- Jeg vil gerne påvirke dette område politisk, og jeg taler med rigtig mange politikere til både højre og venstre. Det er den måde, man præger samfundsdebatten på. Samtidig skal man så også forstå at anvende medierne til at italesætte en dagsorden. Da jeg tog over som Børnerådsformand, var der ikke nogen, der vidste, hvad Børnerådet var. Det gør de i dag.