Ved du noget om sagen? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os på Facebook ved at klikke HER.

Midt under en af årets største sportsbegivenheder Champions-League finalen mellem de to spanske fodboldklubber Atlético Madrid og Real Madrid holdt YouSees steaming-tjenester hop med at virke. Det betød, at tusindvis af kunder måtte undvære at se kampen, som de ellers havde planlagt.

Omkring kl. 22.15 lørdag aften er fejlen rettet, oplyser YouSee.

Forinden lød forklaringen om den for mange fodboldfans yderst uheldige epiosde:

»Vi har desværre en fejl, som betyder vores streaming-tjenester er nede – herunder vores YouSee- og TDC TV-apps. Vi er rigtig kede af, denne fejl er opstået midt i Champions League-finalen, og har allerede et team af medarbejdere i gang med at løse problemet. Er du i nærheden af et TV, kan du med fordel tænde for fodboldkampen der, da TV-signalet ikke er berørt af fejlen. Vi vender tilbage, så snart der er nyt,« lyder beskeden.

Undskyldningen fra YouSee lader dog ikke til at formildne de utilfredse kunder. Blandt andet skriver Per Elmgreen Nielsen på Facebook-siden:

»Ja ok. Pænt arrogant at opfordre til at tænde for fjernsynet. Selvfølgelig sidder jeg da og kigger på min tlf. frivilligt. Tv'et bruger jo for meget strøm. Og har desuden også bare købt det til pynt. Eller er det fordi jeg er i sommerhus og ikke har adgang til tv kanaler, men kun internet. Fix det og lær af jeres fejl.«

Det er ikke første gang, YouSee har teknisk nedbrud. Og heller ikke første gang under en Champions League-kamp. Også under en kvartfinale 12. april gik tjenesten ned. Det påpeger en anden utilfreds kunde på Facebook-siden.

Og Michael Poulsen skriver:


»Tænk engang. Det har vi da aldrig oplevet før under en vigtig fodbold kamp før! Man skulle tro I lærte af jeres fejl eller manglende forberedelse! Selvfølgelig kommer der mere tryk på jeres udstyr sådan en aften som idag! Og det burde I have vidst på forhånd! Specielt når det efterhånden er en selvfølge at jeres udstyr går ned under vigtige fodboldkampe!.«

Følg lørdagens Champions-League finale LIVE PÅ BT

Opdateres..