Yngre mand ramt af lastbil ved motorvej

En yngre mand er torsdag aften blevet alvorlig kvæstet , efter han havde gået på eller ved Helsingørmotorvejen i sydgående retning.

Han er blevet ramt af en litaurisk lastbil, fortæller vagtchef Palle Jørgensen fra Nordsjællands Politi, som blev kaldt til ulykkesstedet klokken 19.43.

Politiet ved endnu ikke, hvad manden lavede ved motorvejen, men mandens tilstand er alvorlig.

- Han er alvorligt kvæstet og er kørt til Traumecenteret på Rigshospitalet, siger vagtchef ved Nordsjællands Politi, Palle Jørgensen, til bt.dk

VED DU NOGET, SÅ TIP BT PÅ 1929@BT.DK

- Vi ved ikke, hvad han lavede derude, men der er tale om en yngre mand, siger Palle Jørgensen til bt.dk

Politiet har afspærret begge vejbaner i retning mod København, da man stadig arbejder på stedet for at klarlægge ulykken. Trafikken føres fra motorvejen ved frakørsel 9 Isterødvejen.

Prøv BT 1 måned for 98 kr + adgang til avisen på mobil og iPad.

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her