DR modtog i første halvdel af 2010 31.000 klager.

- Bare tryk på knappen, så' der gang i kassen, lød det i den gamle melodi grand prix sang, men for nogle giver lidt for mange tryk på tv-apparatet også lyst til at trykke på klageknappen på DR's hjemmeside.

Især tekniske problemer - en krimi, der afbrydes før slutningen f.eks. - gør seerne rasende, men også praktiske problemer som live streaming på nettet, der ikke fungerer eller playlister - oversigter over de spillede sange - der ikke er opdaterede, gør lytter og seere så trætte i hovedet, at de klager.

Det viser en oversigt over klagerne, som DRs lytter og seer Jacob Mollerup har offentliggjort.

Den viser, at lytterne og seernes klager falder i tre store grupper:

Redaktionelle fejl og selvmål, f.eks. Stein Bagger og Rigmor Zobel interviewene, som omkring 50 seere klagede over - eller X-Factors fremvisen af de svageste deltagere i de indledende auditions, som også omkring 50 klagede over. Dobbelt så mange X-Factor seere var dog mere bekymrede for, om deres stemme blev registreret korrekt.

Relanceringer - f.eks. af Deadline og Debatten med Clement Kærsgård og omlægninger på tekst-tv.

Klager over udsendelser med svage temaer, f.eks. serien Specialklassen - der efter klagerne blev omdømt til Osmann og Jeppe, dokumentarserien 'Kæft trit og knus'

Bliver aldrig arbejdsløs

Jacob Mollerup registrerer klagerne og i sine halvårlige rapporter følger han også op på, hvordan kritikken modtages. Der er en anelse færre klager end året før, men stadig nok til beskæftige lytter- og seerredaktøren.

Hvad skulle DR gøre for at gøre dig arbejdsløs?

- HA!

Jacob Mollerup griner:

- Det sker aldrig. Men jeg ved heller ikke, om det er ønskeligt. Hvis man lavede udsendelser, der var så afdæmpede og polerede, at ingen havde lyst til at klage over dem, ville jeg selv klage over, at man lavede den slags, siger han:

- Men det er klart, at det ville gøre det nemmere for mig, hvis man fik mere styr på det tekniske. Når man nu begyndte at betale medielicens, havde mange en begrundet tro på, at så fungerede live streamingen på nettet. Det er den første begyndt på for nyligt. Eller at man faktisk opdaterer playlisterne, så folk kan se, hvad de hører, hvis de ønsker det, siger han:

- Men det er mit indtryk, at DR har prøvet og afprøvet så mange ting, at de har manglet backup systemer. Forhåbentligt bliver det bedre, siger han.