Når en lærer skælder én elev ud, kan det bremse læringsprocessen hos andre elever i klassen. Ny forskning viser nemlig, at mange elever ikke tør bede om hjælp, hvis læreren først har været vred.
Det er givet, at skældud påvirker en elev.
For eksempel fortæller nogle elever, at de et stykke tid efter at have fået skældud frygter, at læreren ringer hjem, at de ikke tør sige noget i resten af timen – eller, at hvis de har fået skældud over at have ødelagt en ting, uden det var med vilje, så får de lyst til at smadre noget mere!
Det beretter Louise Klinge Nielsen, ph.d.-studerende på Professionshøjskolen Metropol og Københavns Universitet, på Videnskab.dk
I sin erhvervs-ph.d. om lærer-elev-relationer i folkeskolen følger hun undervisningen og interviewer lærere og elever på mellemtrinnet.
Læs også på Videnskab.dk: Her er de bedste råd før eksamen
Indtil videre viser hendes forskning, at eleverne ikke oplever det som skældud, når læreren hæver stemmen og beder en enkelt elev eller hele klassen om ro.
For at lærerens irettesættelser bliver opfattet som skældud, kræver det tilsyneladende, at læreren følelsesmæssigt er involveret ved rent faktisk at være vred.
Dvs. at der er forskel på, om læreren hæver stemmen og kræver ro, fordi vedkommende vurderer, at det er hensigtsmæssigt – og så at stemmen hæves i vrede over forstyrrelserne.
Læs også på Videnskab.dk: Skolerne er syge – hvad kan vi gøre?
Tre drenge i 5. klasse er for eksempel enige om, at en af deres lærere i hvert fald skælder ud, hvis de larmer:
'Så siger han alle mulige sindssyge bandeord; ’Nu har I pisset op og ned af min ryg i en halv time’, og ’Det er fucking ikke nogen børnehave.’ Så føler man sig så’n lidt bange.'
I interviews af elever i 5. klasse beskriver de, hvad det betyder for dem, når læreren skælder nogle af klassekammeraterne ud.
Det viser sig, at det har en negativ påvirkning på mange af eleverne.
Flere fortæller, at de ikke tør bede læreren om hjælp eller række fingeren op i resten af timen. Også selvom de ikke selv er blevet skældt ud.
Læs også på Videnskab.dk: Hvorfor kan vi ikke huske det, vi lærte i skolen?
Eleverne i 5. klasser fortæller eksempelvis:
'Så føler man sig så’n lidt bange.'
'Så er man lidt bange for at række hånden op og spørge.'
'Nogle gange tør jeg fx ikke sige ’jeg har ikke forstået det’, fordi nogen gange er hun bare rigtig sur.'
Læs også på Videnskab.dk: Hvorfor er nogle mennesker morgensure?
Elever frygter, at læreren bliver mere sur, og de har svært ved at koncentrere sig om timens faglige indhold, fordi de for eksempel er optagede af at tænke på, hvorfor læreren er så sur.
For nogle børn varer følelsen af frygt ved resten af skoledagen, fordi de bliver ved med at tænke på det, der var ubehageligt.
En pige beskriver, hvordan hun indimellem kommer til at råbe ’GÅ!’ til dem omkring sig, fordi hun er blevet så stresset indeni af en lærers råben. Og når hun kommer hjem, orker hun ikke andet end at lægge sig til at sove.
Læs også på Videnskab.dk: Aggressive mennesker har brede ansigter
Lærerens skældud kan naturligvis have en betydning for en elevs læringsproces, hvis eleven ikke tør bede om hjælp til det, han eller hun ikke forstår i undervisningen.
Men dette kan imidlertid vise sig også at blive et problem for læringsmiljøet i hele klassen.
Forstyrrelser og uro i en klasse skyldes nemlig ofte elever, der ikke kan følge med, hvilket naturligvis forværres, hvis eleven ikke tør bede om hjælp.
Læs også på Videnskab.dk: Danske børn har nordisk rekord i slagsmål
En dreng forklarer, at han forstyrrer undervisningen, hvis han er blevet hægtet af, og læreren så fortsætter med at tale videre.
Så mister han koncentrationen og synes, det er umuligt at ’hoppe på igen’, selvom han prøver, fordi han har misset en hel masse.
Og hvis han så skal arbejde selvstændigt eller i en gruppe, forstyrrer han de andre, fordi han ikke ved, hvad han skal lave.
Læs også på Videnskab.dk: Her er opskriften på den perfekte lærer
En lærer beskriver i et interview, at det i dén grad tænder hende af, når en elev forstyrrer, fordi det generer alle de andre elever. Hun fortæller:
- Der er faktisk også indimellem en respekt i det over for resten af gruppen, at man faktisk siger til en elev, at nu er det simpelthen nok, nu skal du stoppe. Og så de kan høre, at man i den grad altså mener det.'
Men lærerens ønske om at hjælpe helheden og skabe et godt læringsmiljø ved at skælde ud kan have den helt modsatte effekt.
For hvis mange af de andre elever i klassen bliver påvirket så negativt af lærerens skældud, at de ikke tør bede om hjælp resten af timen, bremses deres læringsprocesser.
Læs også på Videnskab.dk: Hvorfor kaster 9. klasserne med karameller?
Hos mange elever går det igen, at de bestemt vil have, at læreren skal være med til at sørge for, at der er arbejdsro i klassen.
Mange ønsker imidlertid, at læreren beder om ro stille og roligt i stedet for at råbe, og at læreren fortæller, hvad eleverne skal gøre, i stedet for at pointere hvad de ikke skal gøre.
I én klasse fremhæver alle interviewede elever særligt en lærer, der aldrig bliver sur eller råber.
Læs også på Videnskab.dk: Skoledrenge vil læse om action og sex
I et af sine interviews med læreren, spurgte Louise Klinge Nielsen, hvad der gør, at hun ikke skælder ud, når hun underviser – end ikke de to elever, som jævnligt forstyrrer undervisningen, og som klassens andre lærere skælder ud utroligt ofte. Hun svarede:
- Jeg prøver hele tiden at se, om det er noget, jeg sætter i gang, det prøver jeg altid at se, og så kan jeg jo nogle gange hurtigt sige: ’Det er ikke mig, det her.’ Så prøver jeg også at se: ’Jamen, hvordan har Anton det i dag – hvad er det, han har behov for?’
Har han behov for lige at poppe op og så vide, det er okay, han er der, og jeg har set ham, eller har han behov for lige et øjeblik at være klassens klovn?
Jeg oplever faktisk ikke Anton som problematisk, det gør jeg ikke. Jeg ved godt, at der er nogle andre, der gør. Ligesom med Jesper har han sindssygt meget på hjerte, og det er sådan, jeg tænker om ham.'
Når Anton og Jesper forstyrrer i denne lærers timer, minder hun dem blot venligt om, at de andre også skal have plads, og derfor skal drengene huske at række fingeren op.
Og Louise Klinge Nielsens observationer af lærerens undervisning viser fokuserede og engagerede elever, der alle i høj grad respekterer deres lærer.
Andre artikler fra Videnskab.dk:
Sex med dyr – ja, hvorfor ikke?
TEST: Hvor god er du til dialekter?
Derfor ser vi Paradise Hotel
Det er givet, at skældud påvirker en elev.
For eksempel fortæller nogle elever, at de et stykke tid efter at have fået skældud frygter, at læreren ringer hjem, at de ikke tør sige noget i resten af timen – eller, at hvis de har fået skældud over at have ødelagt en ting, uden det var med vilje, så får de lyst til at smadre noget mere!
Det beretter Louise Klinge Nielsen, ph.d.-studerende på Professionshøjskolen Metropol og Københavns Universitet, på Videnskab.dk
I sin erhvervs-ph.d. om lærer-elev-relationer i folkeskolen følger hun undervisningen og interviewer lærere og elever på mellemtrinnet.
Læs også på Videnskab.dk: Her er de bedste råd før eksamen
Indtil videre viser hendes forskning, at eleverne ikke oplever det som skældud, når læreren hæver stemmen og beder en enkelt elev eller hele klassen om ro.
For at lærerens irettesættelser bliver opfattet som skældud, kræver det tilsyneladende, at læreren følelsesmæssigt er involveret ved rent faktisk at være vred.
Dvs. at der er forskel på, om læreren hæver stemmen og kræver ro, fordi vedkommende vurderer, at det er hensigtsmæssigt – og så at stemmen hæves i vrede over forstyrrelserne.
Læs også på Videnskab.dk: Skolerne er syge – hvad kan vi gøre?
Tre drenge i 5. klasse er for eksempel enige om, at en af deres lærere i hvert fald skælder ud, hvis de larmer:
'Så siger han alle mulige sindssyge bandeord; ’Nu har I pisset op og ned af min ryg i en halv time’, og ’Det er fucking ikke nogen børnehave.’ Så føler man sig så’n lidt bange.'
I interviews af elever i 5. klasse beskriver de, hvad det betyder for dem, når læreren skælder nogle af klassekammeraterne ud.
Det viser sig, at det har en negativ påvirkning på mange af eleverne.
Flere fortæller, at de ikke tør bede læreren om hjælp eller række fingeren op i resten af timen. Også selvom de ikke selv er blevet skældt ud.
Læs også på Videnskab.dk: Hvorfor kan vi ikke huske det, vi lærte i skolen?
Eleverne i 5. klasser fortæller eksempelvis:
'Så føler man sig så’n lidt bange.'
'Så er man lidt bange for at række hånden op og spørge.'
'Nogle gange tør jeg fx ikke sige ’jeg har ikke forstået det’, fordi nogen gange er hun bare rigtig sur.'
Læs også på Videnskab.dk: Hvorfor er nogle mennesker morgensure?
Elever frygter, at læreren bliver mere sur, og de har svært ved at koncentrere sig om timens faglige indhold, fordi de for eksempel er optagede af at tænke på, hvorfor læreren er så sur.
For nogle børn varer følelsen af frygt ved resten af skoledagen, fordi de bliver ved med at tænke på det, der var ubehageligt.
En pige beskriver, hvordan hun indimellem kommer til at råbe ’GÅ!’ til dem omkring sig, fordi hun er blevet så stresset indeni af en lærers råben. Og når hun kommer hjem, orker hun ikke andet end at lægge sig til at sove.
Læs også på Videnskab.dk: Aggressive mennesker har brede ansigter
Lærerens skældud kan naturligvis have en betydning for en elevs læringsproces, hvis eleven ikke tør bede om hjælp til det, han eller hun ikke forstår i undervisningen.
Men dette kan imidlertid vise sig også at blive et problem for læringsmiljøet i hele klassen.
Forstyrrelser og uro i en klasse skyldes nemlig ofte elever, der ikke kan følge med, hvilket naturligvis forværres, hvis eleven ikke tør bede om hjælp.
Læs også på Videnskab.dk: Danske børn har nordisk rekord i slagsmål
En dreng forklarer, at han forstyrrer undervisningen, hvis han er blevet hægtet af, og læreren så fortsætter med at tale videre.
Så mister han koncentrationen og synes, det er umuligt at ’hoppe på igen’, selvom han prøver, fordi han har misset en hel masse.
Og hvis han så skal arbejde selvstændigt eller i en gruppe, forstyrrer han de andre, fordi han ikke ved, hvad han skal lave.
Læs også på Videnskab.dk: Her er opskriften på den perfekte lærer
En lærer beskriver i et interview, at det i dén grad tænder hende af, når en elev forstyrrer, fordi det generer alle de andre elever. Hun fortæller:
- Der er faktisk også indimellem en respekt i det over for resten af gruppen, at man faktisk siger til en elev, at nu er det simpelthen nok, nu skal du stoppe. Og så de kan høre, at man i den grad altså mener det.'
Men lærerens ønske om at hjælpe helheden og skabe et godt læringsmiljø ved at skælde ud kan have den helt modsatte effekt.
For hvis mange af de andre elever i klassen bliver påvirket så negativt af lærerens skældud, at de ikke tør bede om hjælp resten af timen, bremses deres læringsprocesser.
Læs også på Videnskab.dk: Hvorfor kaster 9. klasserne med karameller?
Hos mange elever går det igen, at de bestemt vil have, at læreren skal være med til at sørge for, at der er arbejdsro i klassen.
Mange ønsker imidlertid, at læreren beder om ro stille og roligt i stedet for at råbe, og at læreren fortæller, hvad eleverne skal gøre, i stedet for at pointere hvad de ikke skal gøre.
I én klasse fremhæver alle interviewede elever særligt en lærer, der aldrig bliver sur eller råber.
Læs også på Videnskab.dk: Skoledrenge vil læse om action og sex
I et af sine interviews med læreren, spurgte Louise Klinge Nielsen, hvad der gør, at hun ikke skælder ud, når hun underviser – end ikke de to elever, som jævnligt forstyrrer undervisningen, og som klassens andre lærere skælder ud utroligt ofte. Hun svarede:
- Jeg prøver hele tiden at se, om det er noget, jeg sætter i gang, det prøver jeg altid at se, og så kan jeg jo nogle gange hurtigt sige: ’Det er ikke mig, det her.’ Så prøver jeg også at se: ’Jamen, hvordan har Anton det i dag – hvad er det, han har behov for?’
Har han behov for lige at poppe op og så vide, det er okay, han er der, og jeg har set ham, eller har han behov for lige et øjeblik at være klassens klovn?
Jeg oplever faktisk ikke Anton som problematisk, det gør jeg ikke. Jeg ved godt, at der er nogle andre, der gør. Ligesom med Jesper har han sindssygt meget på hjerte, og det er sådan, jeg tænker om ham.'
Når Anton og Jesper forstyrrer i denne lærers timer, minder hun dem blot venligt om, at de andre også skal have plads, og derfor skal drengene huske at række fingeren op.
Og Louise Klinge Nielsens observationer af lærerens undervisning viser fokuserede og engagerede elever, der alle i høj grad respekterer deres lærer.
Andre artikler fra Videnskab.dk:
Sex med dyr – ja, hvorfor ikke?
TEST: Hvor god er du til dialekter?
Derfor ser vi Paradise Hotel
