Indvandrere skal være langt bedre til at komme i job.

Det mener beskæftigelsesordfører for Dansk Folkeparti, Bent Bøgsted, på baggrund af en ny analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening, der viser, at der sidste år var hele 41,5 procent ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse. Det tilsvarende tal for etniske danskere var 17,5 procent.

Og mens andelen af danskere, der får penge fra det offentlige, er faldet fra 18,2 procent i 2009, så er tallet steget i samme periode for de ikke-vestlige indvandrere fra 37,1 procent.

»Jeg synes, at tallene viser, at det er lettere at få en dansker eller en person med vestlig baggrund ud på arbejdsmarkedet. De er generelt mere omstillingsparate og klar til at indordne sig under de forhold, der er på arbejdsmarkedet,« siger Bent Bøgsted.

»Hvis man skal være på det danske arbejdsmarked, skal man tilpasse sig og eksempelvis ikke stille særkrav om påklædning, mad eller bederum,« fortsætter han.

Men ifølge beskæftigelsesordfører for SF, Karsten Hønge, er det ikke realistisk at forlange af mange af de ikke-vestlige indvandrere, at de skal finde en arbejdsgiver, der er villig til at ansætte dem.

»Tallene viser, at konkurrencen om job er hård, og at finanskrisen har skærpet arbejdsgivernes kræsenhed. Hvis du ikke har det rette uddannelsesniveau, så får du simpelthen ikke et job. På den måde er der et spænd mellem, hvad der forlanges af indvandrere, og hvad de kan levere,« siger han og fortsætter:

»Arbejdsgiverne må selv begynde at tage et ansvar. De er forkælede og har været vant til, at arbejdskraften kommer flyvende. Og når de så jamrer over manglende arbejdskraft, så må de også hjælpe til med integrationen og sørge for, at der bliver plads til alle på arbejdsmarkedet,« siger Karsten Hønge.