Andelen af indvandrere fra ikke-vestlige lande, der modtager offentlig forsørgelse, er steget siden finanskrisen, mens det modsatte gør sig gældende for etniske danskere.

Det viser en ny analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening.

Ifølge analysen, der er baseret på tal fra Danmarks Statistik, var der sidste år hele 41,5 procent ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse. Det tilsvarende tal for etniske danskere var 17,5 procent.

Og mens andelen af danskere, der får penge fra det offentlige, er faldet fra 18,2 procent i 2009, så er tallet steget i samme periode for de ikke-vestlige indvandrere fra 37,1 procent.

Selvom det er en velkendt problematik, at ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret i arbejdsløshedsstatistikkerne, så overrasker det høje tal alligevel arbejdsmarkedsforsker og professor på RUC, Bent Greve.

»Det er for stor en andel, og det er et stort problem, som hæmmer vores sammenhængskraft, og det resulterer i, at vi får et splittet samfund. Det er lidt overraskende, at vi ikke har set et fald i den gruppe endnu efter finanskrisen,« siger han.

Bent Greve peger på, at de mange penge, der strømmer ud af de offentlige kasser til understøttelse, går ud over velfærdsniveauet.

»Det sætter et pres på de offentlige finanser, men hvis man omvendt lykkes med at integrere denne gruppe på arbejdsmarkedet, vil det styrke dansk økonomi,« siger han.

Ifølge Bent Greve har finanskrisen været særlig hård ved indvandrere fra ikke-vestlige lande. Mange, der havde fået job inden krisen, var også de første til at miste deres job igen, fortæller han. Og jo længere tid en person står uden job, jo sværere er det at få ham eller hende beskæftiget igen, lyder det fra professoren.

»Vi har en stor gruppe mennesker, der er permanent på overførselsindkomst, og sandsynligheden for, at de kommer tilbage på arbejdsmarkedet, er meget lille.«

Står det til Dansk Arbejdsgiverforening, er der behov for, at kommunerne revurderer de mange ikke-vestlige indvandrere, der på et tidspunkt er fundet uegnet til job.

»Det er en falliterklæring at lade så mange blive uden for arbejdsmarkedet. Det, der skal til, er, at vi begynder at se på gruppen på en ny måde. Men der er også behov for, at kommunerne begynder at følge op på, om gruppen reelt er aktivt jobsøgende« siger chefkonsulent, Berit Toft Fihl, der henviser til, at hver fjerde ledige indvandrer i en anden undersøgelse foretaget af Dansk Arbejdsgiverforening, selv giver udtryk for, at de reelt ikke står til rådighed for jobmarkedet.

Ifølge Bent Greve vil der dog altid være nogle indvandrere, der aldrig kommer i job, så det er utopisk at forestille sig, at forskellen mellem etniske danskere og ikke-vestlige indvandrere helt udjævner sig i fremtiden, forklarer han.