En stor brand hærgede sent søndag aften på Nøragersmindevej i Dragør på Amager.

På et tidspunkt var der frygt for, at branden skulle brede sig til en nærliggende rideskole, og derfor valgte man at lukke alle hestene ud i folden. Heldigvis gik det aldrig så galt, og ingen heste var på noget tidspunkt i fare. 

- Branden er slukket, og den bredte sig ikke til rideskolen, fortæller den centrale vagtleder ved Københavns Politi, til bt.dk.

Det er endnu uvist, hvad årsagen til branden var.

- Vi skal have foretaget nogle brandtekniske undersøgelser, som forhåbentlig kan give svaret på det spørgsmål, siger vagtchefen.

Søndag aften forlød det fra flere kilder, at der var ild i en 2.000 liters dieselstank eller to jerncontainere.

Selv om branden opstod tæt på lufthavnen, var lufttrafikken ikke generet af røgen.

BNB