Voksne vil have sushi over nettet

Salget af sushi over nettet er steget vildt. Voksne vil have eksotiske retter, når de får bragt maden hjem - ikke pizza.

Voksne vil have sushi, thaimad og andre eksotiske retter, når de bestiller mad over internettet. De gider ikke spise pizza, viser nye tal fra Just-Eat.dk.

I løbet af det seneste år er sushi blevet det helt store hit på nettet, og virksomheden har oplevet en stigning i sushiordrer på flere tusind procent, oplyser virksomheden.

Fremgangen skyldes ikke mindst, at sushikæderne er blevet mere professionelle, og at voksne nu også bestiller mad online.

- Det er spændende, at nye kundegrupper overtager de unges måder at bestille fastfood på. Flere og flere i gruppen på over 35 bestiller mad online, og de stiller anderledes krav og bestiller ofte dyrere måltider, siger direktør i Just-Eat.dk, Morten Larsen.

Just-Eat.dk er en online madbestillingswebsite, der i Danmark samarbejder med 1300 restauranter. Virksomheden sørger for onlinehandlen og udbringning.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad

Danske dagligvarer er Europas dyreste

06/02
Sundhed
Se om dine p-piller hører til de farligste

Se om dine p-piller hører til de farligste

26/07 15 kr
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: