Vittrup i spidsen for afghansk politi

Som ventet er den danske politimand Kai Vittrup formelt udnævnt til leder af EU's politistyrke i Afghanistan. Her skal han skabe et effektivt politi.

Danmark får en vigtig rolle i arbejdet med at få skabt et troværdigt og korruptionsfrit politi i Afghanistan. Det står fast, efter at den tidligere chefpolitiinspektør i Københavns Politi Kai Vittrup i dag formelt er udnævnt til leder af EU's politimission i landet. Det skete på et møde i EU's sikkerhedspolitiske komité.

Kai Vittrup har haft en stribe udsendelser og er i øjeblikket ved at opbygge en politistyrke i Sudan.

Fra 15. oktober overtager han styrken i Afghanistan, som består af 200 international udsendte politimænd og juridiske eksperter.

Udnævnelsen glæder udenrigsminister Per Stig Møller (K).

- Der er tale om en stor og vigtig opgave: Opbygning af en troværdig og handlekraftig politistyrke er en afgørende forudsætning for stabilitet i Afghanistan. Kai Vittrup besidder i kraft af sin store internationale erfaring og resultatorienterede ledelsesstil de nødvendige forudsætninger for at løse denne vanskelige opgave, siger Per Stig Møller.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: