Det er turistorganisationen VisitDenmark, der står bag videoen med Karen og August.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Det viser sig nu at være turistorganisationen VisitDenmark, der står bag en video på internetportalen YouTube, hvor en ung dansk kvinde ved navn ’Karen’ efterlyser faren til sin søn ’August’. Det oplyser TV 2 NYHEDERNE.

I løbet af de fem dage videoen har ligget på YouTube, er den blevet set mere end 770.000 gange.

Historien skulle bruges til at lokke flere turister til landet, oplyser organisationen, der således har brugt danske skattekroner til at markedsføre landet på en løgn. For i virkeligheden hedder kvinden ikke ’Karen’, men Ditte Arnth Jørgensen og er skuespiller. Og barnet er heller ikke hendes. Hele historien er opdigtet.

Direktør i VisitDenmark Dorte Kiilerich fortryder ikke reklamen, som har vakt harme over hele verden. Meningen var jo at gøre Danmark globalt kendt.

- Historien viser, at Karen er en dansk kvinde med selvstændighed, som lever i et frit samfund, der giver hende rammer til at træffe de valg. Med videoen markedsfører vi Danmark som et frit sted med plads. Danmark er globalt ukendt, og det er vores problem som distination. siger Dorte Kiilerich til TV2. Hun mener ikke, at folk er blevet ført bag lyset.

- Du skal jo se på, hvilket medie man lægger historien. Der er nogle sande historier og nogle falske historie på Youtube. Det her er den gode, søde og ganske harmløse historie. Det er ikke usædvanligt at man sælger falske historier, vi bruger mange forskellige historier, når vi kommunikerer. Lige nu taler hele verden om Danmark. Det er det mest effektive, vi nogensinde har gjort for at markedsføre Danmark, siger Dorte Kiilerich begejstret.

Hun mener, at folk der ser videoen vil tænke, at det er godt, at der er et sted på jorden, hvor det er muligt at træffe sine egne valg. Figuren Karen, i skikkelse af skuespillerinden Ditte Arnt, er i følge VisitDenmarks direktør en god eksponent for moderne ansvarsbevidste kvinder.