Mrutyuanjai Mishra, Blogger og kommentator.
Mrutyuanjai Mishra, Blogger og kommentator.

Man skulle tro, at emnet var blevet gennemdebatteret i løbet af sommeren, for først skrev en journalist, René Fredensborg, et provokerende indlæg med titlen: »Vi er nogle, der drager mod øst, fordi danske kvinder er umulige at have med at gøre« i Berlingske, hvor han gentog den fordom om asiatiske kvinder, at de kommer til Danmark for at vaske underbukser og made de forkælede mænd.

Det provokerede mange kvinder, at en far til seks børn skal hente en kone på den anden side af jorden for at få vasket sine underbukser. Hvorfor kunne han ikke selv vaske sine underbukser? I øvrigt er vaskemaskinen opfundet.

Senere skrev Anna Libak fra Berlingske et svar til René med titlen: »Min mand vil heller ikke vaske mine underbukser«. Det er alt sammen meget fint og underholdende, men der er gået for meget ’underbukser’ i debatten. Emnet er ganske enkelt meget seriøst, for inden vi fik migrationskrisen, var den største årsag til indvandring i Sverige familiesammenføring af asiatiske kvinder med svenske mænd.

fredensborg

Det er ikke kun danske mænd, men mænd fra rigtig mange vestlige lande, der drager til Østen for at finde en kone.

Tilføj til dette et faktum, som slet ikke er blevet inddraget i debatten i Danmark, nemlig at det er forventet, at om tre år i 2020 skal 30 millioner kinesiske mænd også kikke uden for landets grænser for at finde kærester og koner. Det er på grund af etbarnspolitikken, at der er blevet født for få pigebørn, og nu mærker man konsekvensen af det.

Asiens overskud af piger er snart slut. Den luksus, som de danske mænd havde, at de kunne få børn med danske kvinder, og når de havde lyst til yngre modeller og en rengøringskone, så tog de til Østen, er snart slut. Østen bliver rigere, kvinder får bedre uddannelse og stiller højere krav.

sdfsds

Men vi kan ikke komme uden om det faktum, at der er rift om de asiatiske kvinder. Kineserne er hellere ikke fattige, de er tættere på Thailand og Filippinerne, og de vil gerne lave mad, vaske tøj og vaske underbukser selv. Kvinder i Asien kan nu vælge og vrage, for der er simpelthen mangel på kvinder i Asien, og de finder sig heller ikke i hvad som helst.

Jeg kender en indisk mand med en indtægt på en halv million kroner om året i Danmark, som har brugt de sidste tre år på at finde en kone, og det er ikke lykkedes for ham endnu, fordi han vil have en med en tilsvarende god uddannelse. Han finder dem, men de er ikke interesserede i at flytte fra Indien.

Det er en myte, at man bare kan finde en kone. Der er få lande i Asien, hvor det stadigvæk kan lade sig gøre. Filippinerne er et af dem. Derfor er René heldig. Hvis man vil vælge en ordentlig partner, er det blevet tilsvarende svært, og det er kun et spørgsmål om tid, før danske mænd skal konkurrere med kinesere, indere og mænd fra andre asiatiske lande om de samme få kvinder, der er i overtal i de få østasiatiske lande såsom Filippinerne og Thailand.

Mishra

Danske mænd skal være glade for, at de bor i et velfærdsamfund, som mange kvinder finder det attraktivt at bo i. Debatten om kvinder, der vasker underbukser, har endnu engang stemplet asiatiske kvinder som uselvstændige og som nogle, der finder sig i alt. Det er langt fra virkeligheden. Der er blevet skabt en misforståelse om, at danske kvinder er umulige, og at asiatiske kvinder er nemme at forføre.

Virkeligheden er stik modsat af, hvad René Fredensborg har bildt danskerne ind. Rygter om danske mænd som omsorgsfulde har gjort det nemmere for dem at score de asiatiske kvinder.

De kommer i højere grad her, fordi de tror, at de har fundet en mand, der deltager i alt husligt arbejde og hjælper med børnepasning. Hvis der er en forskel mellem danske mænd og asiatiske mænd, så er det snart det modsatte af, hvad der er blevet sagt i den danske debat.

Danske mænd hjælper i højere grad end andre i verden med arbejdet inden for hjemmets fire vægge. Vi behøver ikke at tage længere end til Italien og tale med de danske kvinder, som er blevet gift der, som sagtens vil kunne fortælle os, at de savner en, der kunne bidrage lidt mere derhjemme. Græsset er altid grønnere på den anden side af hegnet.

SMS

Hitter på Facebook