Lørdag vil vi vågne op til bidende frostgrader. Dermed begynder vejrvinteren for en gang skyld samme dag som kalendervinteren. Men vinteren tegner overordnet mild.

Det står bestemt ikke nedfæstet i den vejrmæssige grundlov, at den meteorologiske vinter skal begynde samtidig med kalendervinteren. Men lørdag går de to vinterdefinitioner ved et utroligt sammentræf op i en højere enhed. Det skriver Berlingske.

- Det ser ud som om, at næsten hele landet 1. december vågner op til minus fire-fem grader. Så for en sjælden gangs skyld kommer det hele til at passe sammen i år, siger DMI-meteorolog Klaus Larsen til avisen.

Dermed starter december betydeligt koldere end sidste år, hvor årets sidste måned praktisk taget ikke bød på en vinterdag i gængs forstand – det vil sige med frost og mulighed for sne i dagtimerne. Faktisk skulle vi sidste vinter helt frem til midten af januar, før kulden kortvarigt satte ind.

Årets decemberkulde vil blive hængende over det meste af Danmark frem til midten af næste uge. De fleste steder vil man opleve sne på et par centimeters dybde, dog mere i det nordjyske. Men fra slutningen af den kommende uge ventes mildere luftmasser at strømme ind, hvorefter vi i denne omgang kan vinke farvel til sneen og frosten.

Alligevel tegner december overordnet set en anelse køligere end normalt – når vi lige undtager december 2010, der var tæt på at tangere rekorden som den koldeste af slagsen i den registrerede danmarkshistorie.

I sin månedsprognose noterer DMI sig, at chancen for en hvid jul er øget lidt i forhold til vurderingen i sidste uge. Og skulle det hvide juleunder indtræffe, vil det være første gang siden 24. december 2010, at vi får landsdækkende hvid jul. Dengang var det oven i købet første gang, siden man begyndte at måle den slags omkring forrige århundredeskifte, at vi fik landsdækkende hvid jul to år i træk.

Mange husker uden tvivl, at bornholmerne sneede fuldstændig inde i julen 2010 under et langvarigt og historisk kraftigt snevejr. Den gennemsnitlige snedybde på øen var på hele 1,45 meter – på det tidspunkt den største snedybde i hele Europa, inklusive skisportssteder i Norge og Alperne.

Vores nationale vejrcenter har forsøgt at kigge endnu dybere ind i den vinterlige krystalkugle. Og her er der godt nyt for kuldskære danskere. DMI mener nemlig, at vi får en relativt mild januar og februar med temperaturer svarende til gennemsnittet af de seneste ti år – ja, »måske endda svagt over«, som det hedder.

Til gengæld ser det ud til, at de første to måneder af 2013 kommer til at byde på lidt mere nedbør end normalt.

Dermed synes risikoen for en gentagelse af de overraskende hårde vintre 2009-10 og 2010-11 at være ringe. Især vinteren 2009-10 lagde Danmark i dybfryseren med en middeltemperatur gennem hele årstiden på minus 1,5 grader. Det blev dermed den 13. koldeste vinter, man overhovedet har målt i mere end 130 år.

Men der er stadig langt fra vinteren for tre år siden og ned til de isnende kolde såkaldte trillingsisvintre i begyndelsen af 1940erne og til den tilsvarende ekstremt kolde vinter i 1962-63. Dengang lagde kviksølvet sig til rette på minus 3,5 grader i gennemsnit.

Den koldeste vinter i de seneste 30 år var vinteren 1995-96, der også betegnes som den seneste ægte isvinter. Det indebar, at samtlige statsisbrydere måtte i funktion for at bane vejen for skibstrafikken i danske farvande. I de kommende måneder får de næppe meget at lave.