14 villaejere er lagt for had, fordi de protesterer mod at få bosted for tvangsfjernede børn til nabo. Her kan du læse villaejernes argumenter, der har bragt danskerne op i det røde felt.

Den lille Esbjerg-forstad Sønderris er for alvor blevet Danmarkskendt, efter beboerne på en lille villavej, Jupitervænget, har protesteret imod, at Esbjerg Kommune har købt et hus på deres vej.

Kommunen vil nemlig anbringe seks tvangsfjernede søskende i huset sammen med pædagoger fra kommunen. Men da 14 villaejere på Jupitervænget tog til genmæle, blev der kastet eder og forbandelser fra hele landet mod vejens beboere, ligesom der er blevet sendt hade-sms'er og onde blikke i lokalsamfundet.

Her kan du se nogle af de 14 villaejeres argumenter, der har bragt sind i kog over hele landet:

- Det vil gøre vores dag utryg, da vi har børn selv, som jeg ikke vil at skal have noget med "jeres" børn at gøre. ... I forringer værdien af mit hus og mine værdier her på vænget. Vi bliver stavnsbundet.

- Vi vurderer, at 6 omsorgssvigtede børn og unge kan give et øget støjniveau og uro i området, og at 6 børns besøgende forældre eller anden familie vil medføre væsentlig øget trafik.

- Vi er i udvikling fordi det er et trygt og godt sted at bo, hvor vi kan sende børnene af sted på cykel til skole hver morgen uden den store trafik også uden den store frygt for at blive antastet af "problem"børn, eller andre særlige typer.

- Vi har netop valgt Sønderris fordi der er et trygt nærmiljø, små stisystemer, indkøbsmuligheder, fritidsaktiviteter og med en lokalplan hvori der beskrives at husene kun må bebos af familier i traditionel forstand.

- Vi ville ALDRIG have købt vores hus, hvis der lå en institution for forsømte børn som nabo.

- Det er yderst kritisabelt at der fokuseres på, at det er det nære trygge miljø fra vores vænge der skal hjælpe disse børn til at blive sunde og selvstændige i deres voksne liv.

- Vi er bange for den usikkerhed og øgede trafik, det unægtelig vil give med pædagoger og forældre, som skal valfarte hertil. Og så frygter vi, at de få parkeringspladser, der er på torvet, fyldes op med biler fra personale og forældre.

- Vi frygter, den øgede uro på gaden vil tvinge os til at sætte vores hus til salg.

- Naboer hjælper hinanden, hygger sig ved små sammenkomster eller kaffe på bænken. Det er klart at institutionen ikke kan deltage og falde ind som en almindelig familie på samme vis.

- Vi har på grund af projektet haft kontakt til en ejendomsmægler, som har vurderet vores hus. Vi fortalte ham bagefter om bostedet, og hans umiddelbare reaktion var: Sælg.