Vidste du, at engelske ord, som bliver brugt hver dag, stammer fra dansk?
Nogle vil sikkert hævde, at det er en meget gammel historie. Men måske var du alligevel én af dem, der søndag aften spidsede ekstra øre, da værten i DRs store serie ‘Danmarkshistorien’, skuespilleren Lars Mikkelsen, kunne fortælle, at gode danske ord har fået sin plads i det engelske sprog.
Altså ‘vindue’ er blevet til ‘window’, ‘lov’ er blevet til ‘law’ og ‘æg’ er blevet til ‘egg’. Bare for at nævne nogle eksempler.
'Danmarkshistorien' viser den danske historie kronologisk med ord og billeder, og søndag aften var det vikingetiden, der skulle skildres. Det er netop de rejse- og stridslystne vikinger, der bærer æren for, at dansk er at finde på den anden side af Nordsøen.
Dansk er nok så meget sagt, for dengang i år 900 talte man oldnordisk og ikke dansk, som vi forstår det i dag. Alligevel er det nemt at høre og læse lighederne mellem de oldnordiske ord, som vikingerne har integreret i det engelske sprog, fortæller sprogforskeren fra Københavns Universitet Michael Lerche.
»Vikingerne begyndte at få jord i stedet for sølv på deres togter til England. De sad på magten i England og derfor kunne de påvirke det engelske sprog. Men med tiden har det ændret sig, så nu hedder det f.eks window på engelsk og vindue på dansk i stedet for vindøje, som de sagde i vikingetiden. Det sker ved helt almindelig nedslidning af sproget,« siger Michael Lerche.
Vikingerne lod de danske koner blive hjemme og giftede sig på ny med engelske kvinder. De var altså meget integrerede i England, men på samme tid kunne de så også indføre det ‘danske sprog’, det forklarer Michael Lerche. Dengang talte man et sprog, som minder meget om Islandsk i dag. Så meget at islændinge kan forstå en helt del af oldnordiske tekster.
Flere tusind år gamle dokumenter afslører vikingernes indtogt i det engelske sprog.
Låneord er altså ikke kun noget som danskerne får af englænderne, det er også gået den anden vej. Peder Gammeltoft, lektor og navneforsker ved Københavns Universitet, fortæller, at dokumentationen ligger i ældgamle papirer.
»Man kan se, at der er kommet nye ord til engelsk efter vikingerne har erobret England. De oldnordiske ord dukker op i gamle papirer. F.eks. i lovtekster, den angelsaksiske krønike og dokumenter fra køb og salg af ejendom, og vi har også fundet runeskrifter, som er skrevet på nordisk i England,« siger Peder Gammeltoft.
Men det er ikke kun hverdagsord som vindue, der stammer fra vikingerne også flere engelske bynavne kommer fra oldnordiske ord. De ‘danske’ bynavne findes især nord for London, hvor vikingerne havde erobret land. “Denaby” som betyder Danskerby eller ‘Algarkirk’ der betyder ‘Algers’s kirke’ er eksempler på nogle af de byer, som stadig kaldes deres oldnordiske navne.
Peder Gammeltoft forklarer, at der er mindst 650 byer i England, som stammer fra danske ord. Især i byen York, hvor vikingerne havde meget land, bruger de stadig mange danske ord. Peder Gammeltoft forklarer, at de stadigvæk i York omtaler en gris som ‘Grice’ i stedet for ‘pig’.
Det engelske sprog indeholder flere hundrede ‘danske ord’
Vikingerne erobrede store dele af england efter år 900. På den måde integrerede de det danske sprog, oldnordisk, ind i engelsk. I dag er mange hverdagsord fra engelsk faktisk låneord fra det sprog, som vikingerne talte dengang.
Fra Vindøje (Vindue) til Window
Fra Húsbóndi (ægtemand) til Husbond
Fra Lög (lov) til Law
Fra Uggligr (grim) til Uggly
Fra Vanta (ville) til Want
Fra Taka (tage) til Take
Fra Félagi (fyr/kammerat) til Fellow
Fra Eir (æg) til Egg
Fra Systir (søster) til Sister
