Det skal for fremtiden ikke tage meget mere end et par minutter at komme fra den ene ende af København til den anden. For i december 2018 er det meningen, at den nyeste udvidelse af den københavnske metro skal stå færdig.

Cityringen kommer til at bestå af 17 nye underjordiske stationer fordelt i Københavns brokvarterer og på trafikale knudepunkter som Københavns Hovedbanegård.

Mens tidsplanen for Cityringen konstant er under angreb fra både naboer til byggerierne, eksperter og politikere, bores og hamres i hovedstadens undergrund.

BT TV har fået lov at komme 36 meter under jorden og komme helt tæt, hvor den store tunnelboremaskine i øjeblikket er ved at grave sig frem.