OPDATERET: 23:30 fungerer Viaplay igen. Der var tale om et kæmpe nedbrud i både Danmark, Norge og Sverige. Men det er altså løst nu, oplyser Viaplay til BT.

Det er søndag aften, og mange sportselskere havde sat sig i sofaen for at se den danske racerkører Kevin Magnussen drøne rundt i Formel 1 i Texas.

Men det var ikke længe, at fansene nåede at se den danske stjerne. For midt i løbet er Viaplay, der viser Formel 1, gået i sort -  i hvert fald hos en del.

Det vidner en masse vrede facebook-kommentarer på Via Plays facebookside om.

Ifølge de mange facebookkommentarer er det desuden langt fra første gang, at Viaplays seere oplever sort skærm og dårlig forbindelse,

Viaplay oplyser til BT, at de arbejder på højtryk for at løse problemet.