Danske og udenlandske styrkers sikkerhed i Afghanistan blev sat over styr, da Politiken valgte at bringe den tidligere jægersoldat Thomas Rathsacks bog – ’Jæger – i krig med eliten’. Det fremgår af Fogedrettens afgørelse i sagen mandag.
SE HELE BT TV'S INTERVIEW MED TØGER SEIDENFADEN HER
Ansvarshavende chefredaktør Tøger Seidenfaden roser Fogedrettens afgørelse, men afviser at have bragt danske soldaters liv i fare.
- Det er total misforstået. Det retten siger det er, at internettet plus den massive journalistiske omtale som Jyllandsposten indledte forrige onsdag plus Politikens offentliggørelse tilsammen gør, at de informationer er frit tilgængelige og bogen kan udkomme. Det er jeg vældig glad for, det synes jeg er positivt.
Men der står jo i afgørelsen, at bogens indhold er med til at sætte soldaternes sikkerhed over styr…
- Der står nogle ting omkring forholdet til fremmede magter. Der står nogle helt generelle formulering omkring militære forhold. Desværre er det meste af kendelsen jo blanke stykker papir, så vi har stadig ikke kunnet få mere besked fra Forsvaret om, hvad det er de er så optagede af.
SE HELE BT TV'S INTERVIEW MED TØGER SEIDENFADEN HER
Forsvaret har netop oplyst, at de ikke agter at kærre rettens afgørelse om ikke at forbyde bogen.






















