Verdens grimmeste dyr kan hjælpe mod kræft

Huden er krøllet, nøgen og nærmest gennemsigtig, og ud af munden stikker et par lange, skarpe fortænder.

Nøgenrotten, der lever under Østafrikas savanne og aldrig ser dagens lys, er bestemt ikke født under en heldig stjerne hvad udseende angår.

Men til gengæld kan det lille væsen ikke føle smerte, den lever forbavsende længe, og så lider den ikke af kræftsygdomme.

Og det har nu fået et internationalt forskerhold med dansk deltagelse til at kortlægge nøgenrottens gener.

- Det kan blive nøglen til at forstå, hvorfor vi mennesker ældes hurtigere og er mere modtagelige for at udvikle kræftsygdomme.

Danskere får ikke mobil-svulster

- For selvom nøgenrotter og mennesker har mange gener til fælles, så er der også nogle vigtige undtagelser. Og det er de undtagelser, der kan gøre os klogere både på nøgenrottens og menneskets biologi, siger professor Jun Wang til Experimentarium.dk.

Jun Wang, der er ansat ved Biologisk Institut på Københavns Universitet og har stået for det danske bidrag til forskningen, forklarer, at man er kommet et stort skridt nærmere hemmeligheden bag nøgenrottens helt ekstraordinære karaktertræk.

- For eksempel begynder vi at forstå, hvorfor nøgenrotten kan blive op til ni gange ældre end en mus på samme størrelse, og hvorfor dens dødelighed ikke stiger med alderen, siger han.

Forskningsresultaterne om det lille dyr, der i flere uofficielle kåringer er løbet med den lidet flatterende titel 'verdens grimmeste dyr', bliver onsdag offentliggjort i et af verdens førende tidsskrifter Nature, skriver Experimentarium.dk.

Ifølge professor Jun Wang tyder noget på, at nøgenrotterne er udstyret med et genetisk set-up, som i højere grad kan forhindre slid på deres kromosomer.

Er du i farezonen for hudkræft?

Derudover er nøgenrottens celler udstyret med to effektive bremser, som tilsyneladende kan forhindre, at cellerne deler sig ukontrollabelt, som det ses ved kræftudbrud.

- Det kan meget vel være en del af forklaringen på, at nøgenrotterne kan blive så gamle på trods af deres lille størrelse, og at de kan holde kræftsygsomme stangen, siger Jun Wang.

/ritzau/

Læs også: