Fraktioner i »Venligboerne« er blevet dybt uenige om bevægelsens retning. Hvor københavnerafdelingen ønsker frihed til at blande sig i asyldebatten, ønsker den oprindelige stifter, Merete Bonde Pilgaard, at forblive apolitisk. Politisk debat giver aggressiv tone - og det er i strid med bevægelsen oprindelige tanke, siger hun.
I begyndelsen handlede det overhovedet ikke om flygtninge, udlændinge og asylregler.
Da sygeplejerske Merete Bonde Pilgaard i sin tid formulerede tankerne bag det, der skulle blive til Venligboerne, var det i forsøget på at øge den mentale sundhed hos beboerne i et socialt belastet boligområde. Hendes erfaring var kort sagt, at hvis folk blev bedre til at rose hinandens hunde, holde døren, hilse venligt, sige et par søde ord og bære hinandens indkøbsposer, så steg trivslen mærkbart. Hos både giveren og modtageren. Hele historien om grundlæggelsen kan læses i interviewet her.
Siden blev Venligboerne til et initiativ over for det lokale flygtningecenter, og da især syriske og afghanske asylansøgere i september 2015 pludselig ankom til den danske grænse, bredte og rodfæstede Venligboerne sig som mælkebøtteblomster over hele landet.
En særlig stærk fraktion voksede frem i København. De bærende kræfter i denne gruppe ønsker at markere sig stærkere i den politiske debat, men det har Merete Bonde Pilgaard fra begyndelsen været imod. Nu er striden kommet dertil, at flere afdelinger af Venligboerne forsøger at få patent på navnet Venligboerne. Et navn, som Merete Bonde Pilgaard gerne så reserveret til de afdelinger, der er tro mod de oprindelige tanker med bevægelsen:
»Jeg synes, vi skulle vende lidt tilbage til det, vi faktisk hedder. Vi hedder jo Venligboerne af en grund. Jeg har bemærket, at så snart de her politiske toner kommer ind over, så bliver det uhensigtsmæssigt på flere niveauer. Tonen bliver for aggressiv - og jeg synes, at den bliver knap så venlig. Og så glider det væk fra det, der var tanken med bevægelsen,« siger Merete Bonde Pilgaard.
Københavnergruppen vil sige, at de kæmper for, at også samfundet som helhed og den førte asylpolitik skal være venlig?
»Det er vigtigt at huske på, at Venligboerne ingen indflydelse har på asylansøgernes sag. Og vi forholder os ikke til, om asylansøgerne skal være her, eller hvorfor de er her. Vi forholder os bare til, at de er her, og at de venter på en afgørelse, som myndighederne træffer. Og mens de er i den venteposition, så er det en god ide at møde dem imødekommende og venligt. Så er der andre, nemlig myndighederne, som går ind og vurderer hver eneste sag. Det har jeg slet ikke forstand på. Det har vi professionelle folk til, som vi samarbejder med, bl.a. fra Dansk Flygtningehjælp.«
Uenighed om facebook-opslag
Ifølge københavnergruppen af Venligboere startede uenighederne om bevægelsens retning bl.a. med en konflikt om, hvad der skulle og måtte være på Venligboernes facebookside.
En asylansøger havde slået billeder op af den syriske by Aleppo før og efter krigen. Ifølge københavngruppen fjernede Merete Bonde Pilgaard dette og andre opslag, fordi hun ikke ønskede »negative ting« i facebook-gruppen. Det medførte efterfølgende en længere debat i gruppen, om man skulle kunne rumme den type opslag - både de hyggelige og de mindre hyggelige.
Merete Bonde Pilgaard husker ikke den konkrete episode, men bekræfter, at hun havde - og har - den holdning, at det ikke var Venligboernes rolle at være opslagstavle for død, frustrationer og ulykke:
»Dengang skulle opslagene ikke godkendes af en administrator, før de kom op på siden, så man kunne stå op til mange billeder af døde børn og bombede huse i Syrien hver morgen. Jeg ved, at vi har at gøre med mange dybt traumatiserede mennesker. Så vi besluttede - og jeg ved trods alt lidt om det, for jeg arbejder med de ting som sygeplejerske - at vi ikke skulle være et forum, hvor vi puster yderligere til den ødelæggelse af nervesystemet, man kommer med som posttraumatiske stress-ramt. Det skal ikke være mig som Venligboer, der accelererer noget negativt i en asylansøger, mens han sidder alene derhjemme og ser på de billeder. Jeg vil gerne tale med en asylansøger om hans sorg og savn, hvis han har brug for det ansigt til ansigt. Jeg kender min besøgelsestid, og vores funktion skal være en anden. Vi kan aflede,« siger Merete Bonde Pilgaard.
Hvad var du bange for, Venligboerne skulle udvikle sig til, siden du ret tidligt tog den beslutning, at bevægelsen skulle være a-politisk?
»Jeg synes, jeg har erfaret i mine 45 år - og særligt i de seneste år, hvor der har været sociale medier inde over - at der sjældent kommer noget konstruktivt ud af det, når ting bliver politiske. Jeg tænkte, gad vide, hvad der sker, hvis vi retter fokus i en anden retning? Det enkle hovedbudskab er: Du skal som enkelt menneske blot skal tage ansvar for det næste møde med det næste menneske på din vej, og det kan du gøre, uanset hvad din politiske holdning måtte være.«
Begrebet “venligboer” er blevet lidt en prygelknabe, nærmest et skældsord på højrefløjen. Føler du, at dit hjertebarn er blevet en kastebold i debatten?
»Jeg er jo klar over, at mennesker opfatter ting forskelligt. Det er jo bare noget, jeg må forholde mig til: At nogen bliver bange for, at vi har nogle andre intentioner. Jeg kan kun gentage, hvad det var tænkt som: At vi ikke har en holdning til, om der skal strammes eller ikke-strammes på flygtningeområdet. Nogen vil så synes, at det bliver et tåbeligt og naivt projekt. Fair nok.«
Merete Bonde Pilgaard har på vegne af den oprindelige Venligboer-gruppe i Hjørring nu ansøgt om patent på navnet:
»Jeg er interesseret i at beskytte og værne om de tanker og ideer, der ligger i konceptet Venligboerne. Det er, fordi jeg ser en stor værdi i at holde det enkelt. Jeg kan høre på de folk, som har den anden tilgang, at de mener, at det skal stikke i alle retninger. Men der skal holdes fokus, synes jeg.«
Hvad er det, der ødelægger fokus?
»Det er f.eks. spørgsmålet, om vi skal have pengeindsamlinger. Vores frivillige har store hjerter, men det er ikke tanken, at de skal sidde og få dårlig samvittighed, hvis de ikke indbetaler et beløb til en bestemt familie, der er helt tilfældigt udvalgt til f.eks. at få hjælp til familiesammenføringens udgifter. Jeg har også følelser for disse mennesker. Men det bliver alt for tilfældigt i mine øjne, hvem der så får hjælp. Det skal vores frivillige ikke tage stilling til. Her handler det om at gøre brug af det, vi alle har, uanset, om vi har penge eller ej. Vi har alle mulgihed for at bestemme os for, at jeg vil gerne prøve at være mere venlig. Så kan man grine af det og tænke, »....jamen søøøøde naive menneske«, men jeg tror på, at det har en virkning i sin enkelhed,« siger Merete Bonde Pilgaard.
Hjørringgruppen ønsker ikke at dele rettighederne til navnet med københavn-afdelingen. København-gruppen har derfor ansøgt om, at ingen får patent på navnet. Omkring 23.000 er med i den oprindelige »Venligboerne«-gruppe på Facebook. Cirka 40.000 er med i »Venligboerne København & Omegn«.
