Det kræver mindre at fremsætte en dødstrussel på nettet end på gaden. Det hænger blandt andet sammen med, at vi skal råbe højt for at blive hørt, vurderer en professor i IT-etik.

»Jeg husker dit ansigt din lille dansker svin.«

Der blev ikke lagt fingre imellem, da formanden for Konservativ Ungdom, Mikkel Ballegaard Pedersen, lagde en video på Facebook i forbindelse med en demonstration for våbenhvile og fred mellem Israel og Hamas. Flere dødstrusler og hadefulde kommentarer strømmede i den forbindelse KU-formandens vej.

I det hele taget fyger det med trusler og hårde ord, når der debatteres på nettet, og det er på ingen usædvanligt at opleve dødstrusler, vurderer Thomas Ploug, professor i IT-etik på Institut for Kommunikation ved Aalborg Universitet.

»Det er blevet meget let at sende vores holdninger ud på Facebook, på Twitter, i kommentarfelter til netartikler. Samtidig bærer vi teknologierne med os, og derfor er den også lige ved hånden, hvis vi bliver oprevne. Der er meget kort afstand mellem, at vi har en følelse, til vi kan broadcaste,« siger han.

Samtidig hænger den grove tone på nettet også sammen med, at der ligger en forventning til, at man hele tiden er tilgængelig online.

»Og det er klart, at når der på den måde lægges op til, at man hele tiden er på og giver udtryk for sine følelser, så bliver det også legitimt,« forklarer Thomas Ploug.

I og med det er blevet legitimt at give udtryk for, hvordan man har det med for eksempel krigen i Gaza, så skal man også pludselig råbe højere for at blive hørt.

»Jeg tror, at det er derfor, man ser, at tonen bliver skærpet. Personligt oplever jeg, at tonen bliver grovere og argumenterne mere usaglige, og det tror jeg, hænger sammen med, at man skal råbe højere for at få omverdenens opmærksomhed. Og det får man lettere med trusler end med saglige argumenter,« siger professoren.

KU-formand Mikkel Ballegaard har meldt dødstruslerne til politiet. Men selv om det faktisk er strafbart at fremsætte trusler, hvis de får modtageren til at frygte for sit liv eller helbred, så tror Thomas Ploug ikke, at den grænse fremstår så tydeligt på de sociale medier.

»Det handler om, at man jo ikke er den eneste, der råber op på de sociale medier. Det er klart, at hvis man var den eneste, så ville det være meget iøjnefaldende. Men når der er mange, der gør det, så bliver skridtet til at sende en trussel mindre,« siger han.

Professoren betegner udviklingen som bekymrende.

»Det er vigtigt at få slået fast, at trusler er helt uacceptable. Også på de sociale medier. Men jeg tror desværre, at det er noget, man vil se mere af,« siger han.

Hos Københavns Politi holder man løbende øje med trusler på Facebook. Helt aktuelt har konflikten i Gaza - og de hjemlige demonstrationer i den forbindelse - dog ikke ført til flere anmeldelser om trusler, fortalte kommunikationsrådgiver Carsten Andersen til Berlingske Nyhedsbureau mandag.

»Der florerer nogle forskellige ting på de sociale medier, hvor man kan diskutere, om det er trusler. Vi kigger på, om der er en overtrædelse af straffeloven. Man skal føle sig truet på livet,« sagde han.