De varer, som skal trækkes tilbage efter fund af rottelort på et lager hos Alt Pack i Kiplev ved Aabenraa, er blevet solgt over hele Danmark.

Det fortæller sektionsleder hos Fødevarestyrelsen, Eva Rosenørn til bt.dk.

»Ja, det vil jeg tro. Det plejer det at være. Det er jo ikke en lokal vare,« fortæller hun.

Det drejer sig om soyagranulat af mærket Soy4you, som sælges i Rema1000 og chokolademandler og lakridschokolade, som både Coops supermarkeder SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, LokalBrugsen, Irma og Fakta og det populære grænsesupermarked Fleggaard har haft på hylderne.

Eva Rosenørn forventer, at produkterne bliver fjernet fra hylderne inden længe.

Disse varer bliver fjernet fra hylderne efter fund af rottelort på Alt Packs lager i Kiplev.

Rema1000:

- Soy4you - granuleret - lys. EAN 5711687010057. Mindst holdbar til: 26.08.2016. Lot no. PO 0028. Soyaproduktet er et alternativ til kød.

- Soy4you - granuleret - mørk. EAN 5711687020056. Mindst holdbar til: 23.09.2016. Lot no. PO 0032.

- Soy4you bites. EAN 5711687040016. Mindst holdbar til: 23.09.2016. Lot no. PO 0033.

Produkterne kan også være blevet solgt i andre butikker. Fødevarestyrelsen undersøger netop nu om det er tilfældet.

 

Coops butikker:

- Salmiakmandler. Mindst holdbar til: 10.02.2016, 20.02.2016 og 23.02.2016. EAN kode: 5710354000074 Nettovægt: 120 gram.

- Chokolakridskugler. Mindst holdbar til: 06.02.2016, 11.02.2016 og 19.01.2016. EAN kode: 5710354000050. Nettovægt: 120 gram.

 

Fleggard:

- Value Lakridsmandler - stærk. Mindst holdbar til: 19.02.2016. Nettovægt: 250 gram.

- Value Chokoladelakrids - stærk. Mindst holdbar til: 04.02.2016. Nettovægt: 250 gram.

- Value Chokoladelakrids - mild. Mindst holdbar til: 26.02.2016, 15.12.2015 og 12.12.2015. Nettovægt: 250 gram.

- Value Lakridsmandler - mild. Mindst holdbar til: 11.12.2015. Nettovægt: 250 gram.