En lokal bedemand fik sig noget af et chok, da hans rustvogn brød ud i lys lue. Den var netop trillet ud af en vaskehal, da det begyndte at ryge fra motorrummet. Det fortæller indsatsleder Torben Groos fra Åbenrå Brand & Redning.

Klik her og se mere tv fra Localeyes

Rustvognen var lige blevet shinet op i en lokal vaskehal på Langebro i Åbenrå, da ilden gik løs. Det lokale brandvæsen var hurtigt til stede og fik slukket branden, inden bilen udbrændte. Heldigvis var der ifølge Torben Groos hverken levende eller døde mennesker i bilen, da den gik op i flammer.

Bilen tilhører en lokal bedemand, der hedder Rabøl Jørgensens Begravelsesforrretning. Der bekræfter bedemand Svend Hedegaard, at der ikke kom nogen mennesker til skade, og at der ikke var en kiste i bilen.

Årsagen til branden er ikke fundet endnu, men indsatsleder Torben Groos forklarer, at det normalt er kortslutninger eller ødelagte brændstofslanger, der kan få biler til at bryde ud i brand helt umotiveret.