Danske EU-embedsmænd i København forgyldes, betaler lav skat og får tårnhøj pension

76 danske embedsmænd sidder trygt bag Europa-Husets mure i Gothersgade og Miljøagenturets flotte facader på Kgs. Nytorv.

De lever i Danmark, og går på arbejde i Danmark. Under særligt stjernefunklende arbejdsforhold oplyser de om EU – et job, der er betalt af danske skatteyderes bidrag til EU. Deres børn går i danske folkeskoler, og den danske stat yder dem børnebidrag.

Men de betaler ikke skat til Danmark. 

I tirsdags beskrev BT, hvordan 4.000 EU-chefer tjener mere end statsminister Helle Thorning-Schmidt. De 76 danske embedsmænd er også inviteret til lønfesten – Men Skat er altså ikke.





Som BT nu kan fortælle, lønfester embedsmændene i stedet. EU, som betaler deres høje hyre, lader dem slippe med lav skattebetaling og oversvømmer sine ansatte med lukrative tillæg, som de fleste af os kun kan drømme om.

De lukrative ordninger er særligt gunstige for specielt én ansat, Jan Høst Schmidt, chefen for EU-kommissionens repræsentation i Europa-Huset på Gothersgade 115 i København.

Millionløn

Han oplyser selv til BT, at direktørlønnen, som han har taget med sig fra en tidligere stilling i Bruxelles, nu svarer til EU-systemets lønklasse 14 til 15 – kun overgået af generaldirektørernes klasse 16, som også er EUs højeste.

Af EUs forordning 1239 fra 22. december 2010 om embedsmænds vederlag fremgår det således, at alene Jan Høst Schmidts grundløn – medregnet hans mere end 20 års EU-anciennitet i systemet – løber op i langt over 100.000 kroner før skat. Om måneden. Men der kastes endnu flere euro efter Høst.



For hertil kommer en række fordelagtige skatteforhold, personlige tillæg og pensionsordninger. Jan Høst Schmidt nyder bl.a. godt af et stedtillæg, der skal opveje de dyrere leveomkostninger i Danmark ifht. Bruxelles i Belgien. Samlet set høster repræsentationschefen årligt mellem 1,8 og 2 millioner kroner før skat.

Stor fest

Men 61-årige Jan Høst Schmidt lønfester ikke alene. Med til gilde har han 75 andre danskere.
20 af dem er kontraktansatte og retter ind efter en særskilt og lidt mindre gunstig lønskala. Men af de øvrige 55 har 38 titlen ’assistent’, hvor den allermindste årlige grundløn (inkl. dansk stedtillæg) er 320.000. De resterende 17 hører til den højere lønklasse ’akademiker’ og kravler som udgangspunkt op til minimum lønklasse 5, hvor den laveste årlige løn overhovedet er 520.000.

Og lønfesten finder altså sted i en tid, hvor store budgetforhandlinger i EU skal hjælpe nødlidende europæere, der hver dag må stramme den økonomiske livrem.

EU-lønningerne for de 76 danske EU-embedsmænd i København kritiseres af både eksperter og danske europaparlamentsmedlemmer (MEPere). Professor i statskundskab ved Københavns Universitet, Peter Nedergaard, er en af dem.

- EU-lønninger, som er meget højere end i de nationale centraladministrationer, vil efter al sandsynlighed medvirke til at mindske EU-integrationens legitimitet og til at øge befolkningernes EU-skepsis.

- Jeg mener, at de ansatte på EU-administrationens lønniveau skal sammenlignes med lønniveauerne hos centraladministrationerne i de enkelte lande, siger Peter Neder­gaard.

Barokt

Embedsmændene i Danmark betaler desuden en beskeden skat til EU på mellem 8 og 45 pct. Det er skatteforhold, som Uffe Østergaard, professor i europæisk historie ved Copenhagen Business School, kalder ’lukrative’.

Flere MEPer, som BT har talt med, er skeptiske over for disse gunstige arbejdsforhold. Morten Messer­schmidt fra Dansk Folkeparti er særlig kritisk.

- Det er barokt. Vi har at gøre med danskere, der har taget en uddannelse og har familie i Danmark. De beskattes efter regler, som om de var udlændinge. Der er altså tale om danskere med bopæl i Danmark, men de bliver ikke beskattet i Danmark. Det er bizart.

KØB BT I DAG OG LÆS MERE:
- Jan Høst Schmidt: 'Ja, min løn er høj'
- Fire andre MEP'ere er skeptiske overfor EU-lønningerne