Vanvidsløn: 475.000 i årsløn for at sælge DSB-kaffe

Alle, der har kørt med DSB-tog, kender den. Salgsvognen. Hvor du kan købe små krus med kaffe, slik og kedelige sandwiches i plasticindpakning til pebrede priser under togrejserne.

Selv om kunderne skal grave dybt i lommerne for at få lidt at spise og drikke, så har salgsvognene genereret et gigantisk underskud på en milliard kroner over en årrække.

BT er kommet i besiddelse af en opgørelse fra Transportministeriet, der viser, at DSBs ledelse siden 2004, hvor DSB overtog driften af salgsvognene, har haft et årligt underskud på mellem 86 mio. og 115 mio. kr. Således har DSB indtil 2012 haft et samlet underskud på salgsvognene på omkring 925 mio. kr., regnet fra 2004.

Afstemning

Langt ude på overdrevet

Venstres medlem af Transportudvalget, Martin Geertsen, er målløs over sagen.

- Det er langt, langt ude på overdrevet, at dette kolossale svineri med skatteborgernes og passagerernes penge har fået lov til at køre så længe. Jeg er efterhånden godt og grundigt træt af, at DSB får lov til at køre økonomisk frihjul i en tid, hvor alle andre må holde for, siger han og bakkes op af Enhedslistens transportordfører Henning Hyllested.

- Det her er bare med til at tydeliggøre, hvordan den tidligere ledelse, med administrerende direktør Søren Eriksen i spidsen, har svigtet og været direkte udygtig, siger han.

Af Transportministeriets opgørelse fremgår det, at det først og fremmest er lønnen til togstewardesserne, der kører rundt med salgsvognene, som er den helt store årsag til underskuddet.

Har ladet stå til

Underdirektør i DSB Tog Anette Haugaard fortæller, at togstewardesserne i gennemsnit tjener 475.000 kr. om året, svarende til en månedsløn på 39.600 kr. med pension for at sælge kaffe og slik. En løn, der ligger over gennemsnitslønnen for både sygeplejersker og politibetjente, og på niveau med lærere med en uddannelse på fire år.

- Vi har effektiviseret også på dette område det seneste par år, men i bund og grund er det bare ikke muligt at sælge kioskvarer fra små vogne med personale, som er meget dyrere end personalet i en kiosk, siger Anette Haugaard og understreger, at togstewardesserne fra 2012 har fået flere opgaver end blot at køre rundt med salgsvogne.

Professor i selskabsledelse Caspar Rose fra CBS mener, at DSBs ledelse har svigtet sin opgave ved at lade underskuddet vokse og vokse uden at gøre noget før i 2012.

- Jeg må sige, at jeg ikke tror, at det var sket i en privat virksomhed, at man bare har ladet stå til og oparbejdet sådan en gæld. Så havde man enten outsourcet underskudsforretningen eller nedlagt den. Men når det er en offenlig virksomhed, så virker det som om, at det bare kan få lov at fortsætte, fordi der kommer skattekroner i kassen til at dække underskuddet, siger han.

Venstres Martin Geertsen påpeger, at skatteborgerne i sidste ende hænger på regningen for DSBs underskudsforretning. I alt er DSBs gæld på 17,55 milliarder kroner.

Skatteyderne betaler festen

- Jeg har i princippet intet imod, at medarbejderne i DSB har gode lønninger. Men mange folkeskolelærere og politibetjente må formodentlig skæve misundeligt til deres offentlige kolleger i DSB.

De har været dygtige til at forhandle.

Men man skal bare være opmærksom på, at meget høje lønninger har den bagside, at DSB ganske enkelt bliver meget omkostningstung. Og der er kun skatteyderne og passagererne til at betale den fest, siger Martin Geertsen.

DSB: Lønniveau uholdbart højt

Underdirektør i DSB Tog Anette Haugaard oplyser, at især lønnen til
togpersonalet er årsag til de store underskud. En årsløn for at sælge
kaffe og sandwich i DSB-togene ligger på 475.000 kr. om året, og det har
været en udgift på cirka 100 millioner kroner per år alene for at
betjene salgsvognene.

- Det er et uholdbart højt lønniveau at
forsøge at sælge kioskvarer på. Og det er langt fra sikkert, at det er
muligt, selv efter vi har sammenlagt flere funktioner hos togpersonalet.
Viser det sig, at der stadig tabes penge, så er der heller ikke andet
for end at lukke salgsvognene på alt andet end de længste strækninger,
siger Anette Haugaard til BT.

LÆS HELE DSBs FORKLARING PÅ DE DYRE SALGSVOGNE HER

Samlet har DSB en gæld på 17,55 mia. kr.

Hvad mener du? Deltag i debatten herunder

Læs også:

Din kommentar

Kommentarer

Min løn

Skrevet af Kate jensen, Søndag den 3. februar 2013, 11:22

Er ansat som togfører, i går på job , blev min lønseddel fremvist, de 8 mandfolk blev rystet over at jeg ikke tjente så meget som de havde læst, de mente faktisk 40 kr i tillæg for en lørdag aften var lidt.... Det skal lige siges at alle offenlige ansat får gene tillæg, som os i dsb... Jeg havde på mon lønseddel 9 overarbejdstimer, og de mente stadig min løn var lav , men også fordi de havde forventet noget andet. Hver gang jeg får en kommentar på job, så får de min løn seddel... Er så træt af jeres smædekampagne... Husk bt selv er på støtten, i er moms fri og får 20 millioner hvert år i støtte... Og i har knap 66 tusinde oplag pr dag... Jeg kan heller ikke se hvorfor vi skal sælge bt på salgsvognen, ingen der gider at købe den, der sår det samme som i eb, som ikke får så meget i støtte som jer...

Arbejdstider?

Skrevet af Emil Munk, Lørdag den 2. februar 2013, 19:27

Hvad med at oplyse deres arbejdstider og tage højde for de svinere de indimellem får af rejsende? Jeg synes det er en slem og til dels latterlig mediestorm!

Det er bevist at 475.000 om året er spin.

Skrevet af Peter H, Lørdag den 2. februar 2013, 16:20

Hvorfor har BT ikke en afstemning der siger "mener du at det er løgn at en tog kaffe sælger tjener 475,000" for det er jo løgn og den eneste grund at BT stadigt kører med forkerte tal er at BT er et blåt propanda organ og en da med 20 mio/årligt i statsstøtte.

Det er rent spin

Skrevet af Peter H, Fredag den 1. februar 2013, 21:19

Det er rent spin fra DSBs ledelse og at BT stadigt kører blåt spin og propaganda uden at tænke si om betyder at BT er et blåt propaganda organ og det er en da med 20 mio årligt i statsstøtte.

Det er bevist at 475.000 om året er spin.

Skrevet af Peter H, Fredag den 1. februar 2013, 18:01

Denne Afstemning beviser at BT er et blåt propaganda organ hvor mal trykker blåt spin uden filter overhovedet det undrer mig at man kan modtage 20 mio om året når man er så ensidig

Undring

Skrevet af Holger Danske, Fredag den 1. februar 2013, 11:57

Det eneste jeg undre mig over er at det er et gennemsnit Hvad er så mon højst og hvad er lavest?

Men det kommer da ikke bag på mig at der også har været lønfest der som i alle andre Offentlige skattebetalte institusioner + Folketinget / Kongehuset og så siger de alle på en at befolkningen skal være mådeholden

Danmark frit

hverken eller

Skrevet af Peter H, Fredag den 1. februar 2013, 21:12

Hverken eller det er ren spin fra DSBs ledelse

Ja

Skrevet af Michael pedersen, Torsdag den 31. januar 2013, 23:14

Skatteyderne betaler gildet, ligesom hospitalerne, skolerne og vejnettet osv. hvad er problemet i at de også betaler for at vi har et jernbanenet, måske skulle vi sætte prisen ned og få et større underskud. det er jo bare omfordeling af offentlige midler, det kan der da være mange gode grunde til, CO2, spare på vejnet, hjælpe udkants Danmark osv

Umuligt

Skrevet af Holger Danske, Fredag den 1. februar 2013, 11:53

Du kan da umuligt bo i udkants Danmark med dine udtalelser?
Det er for længst lavet om til lukke og slukke land det udkants noget eller hvad du kalder det vi skal være heldige hvis vi kan køre med bus i skoletiden altså 8-10 og 14-16

Danmark frit

måske

Skrevet af Michael Pedersen, Fredag den 1. februar 2013, 16:14

Surt sludder.

Udliciter lortet eller hvad ?

Skrevet af Kate jensen, Torsdag den 31. januar 2013, 10:26

Til krig mod togdriften i Danmark

Det var en driftig skohandler med visioner der i december 2001 overtog posten som trafikminister. Han havde visioner for afvikling af togdriften i Danmark, og udbød derfor allerede samme måned togdriften i Midtjylland i licitation. Der kom to bud. Det ene fra det britiske Arriva, og det andet fra DSB. Sidstnævnte var 600 mio. kr. billigere end Arrivas. Men det var jo ikke meningen. Trafikminister Flemming Hansen fik derfor umiddelbart kasseret DSB's tilbud. Da sagen var ret ulden skyndte han sig samtidig at mørklægge den. Det var derfor først i april 2002 at offentligheden via et fortroligt lækket notat fik at vide, at DSB havde været 600 mio. kr. billigere end Arriva. Ministeren undskyldte sig nu med, at DSB's tilbud var "urealitisk" - det ville have givet underskud for DSB. Sagen blev derfor indbragt for Klagenævnet for udbud, der i oktober 2003 traf en afgørelse, der gik ministeriet imod: Ministeriet havde ikke været i stand til at kende forskel på sine roller som henholdsvis ejer af DSB og udbyder af trafikken.

2002 Ulovlig og mørkelagt tilsidesættelse af DSB

Klagenævnets afgørelse glædede de Statsansattes Kartel (STK), der havde indbragt sagen. Formand Peter Waldorff mente, at ministeriets fejl blev fatal for de ansatte for DSB og for samfundet:

"Afgørelsen viser, at ministeriet misforstod sin rolle som udbyder af trafikken og som DSBs ejer, da DSBs tilbud skulle kontrolleres. Det fik i første omgang den fatale konsekvens, at DSB ikke på ordentlig vis kunne dokumentere, at DSBs passagerprognoser i tilbuddet var realistiske. DSBs bud derfor blev bortvist, selv om det var mere end 600 millioner kroner billigere end Arrivas bud.
Habilitet: Ministerium begik fodfejl ved togudbud, Berlingske Tidende 15. oktober 2003

Peter Waldorff fortsatte:

"Det er vigtigt for de ansatte at vide, at tilbuddet fra DSB var godt nok, og at de forinden havde været med til at effektivisere virksomheden,« siger han."

På trods af ministerens overtrædelse af udbudsreglerne afviste VKO partierne dog i Folketinget kritik af Flemming Hansen.

2003 Kaos i Midtjylland

Inden Klagenævnets afgørelse var skaden dog allerede sket. Arriva er kendt fra i England at forringe togdriften, lukke baner og indsætte busser. Allerede i februar 2002 kunne aviserne berette, at skohandleren havde indgået en aftale med Arriva, der gav selskabet ret til at droppe myldretidsafgangene og skære antallet af afgange på strækningen Århus - Herning over Silkeborg ned fra 23 til 18:

"Mellem Århus og Silkeborg skal der på hverdage køre 18 tog i hver retning. Der er ikke stillet noget krav om myldretidstog, hvis der ikke er behov for sådanne, men betingelserne forhindrer heller ikke Arriva i at køre myldretidstog. Arriva har i sit tilbud præsenteret en køreplanskitse, som ikke indeholder myldretidstog mellem Silkeborg og Århus i perioden 2003 til 2005," skriver ministeriet blandt andet.
Arriva: Minister godkendte færre togafgange, Jyllands-Posten 15. februar 2002

Samtidig udtalte Flemming Hansen: "Generelt giver kontrakten med Arriva nogle klare fordele for togpassagerne i Midt- og Vestjylland". Hvilke fordele der var tale om, blev aldrig klart.

Den 5. januar 2003 overtog Arriva togdriften, og det udviklede sig hurtigt til en katastrofe med masseaflysninger på togdriften: "Det er en katastrofe", erklærede amtsborgmester i Viborg Amt, Bent Hansen (S), om Arrivas plan om at indsætte busser på et fast antal togafgange få uger efter driftsovertagelsen. Han fortsatte: "Borgerne er blevet lovet tog. Kontrakten lyder på tog. Hvis de ikke kan skaffe lokomotivførere nok, så må andre tage over. Mit råd til trafikministeren: Ophæv Arrivas kontrakt".

Han blev sekunderet af amtsborgmester i Ringkøbing Amt, Knud Munk Nielsen (V), der også havde svært ved at finde noget positivt at sige:
"Arriva markedsførte sig som meget bedre end DSB, og allerede få uger efter sidder vi så her i denne umulige situation. Det er simpelthen for dårligt".

Blandt ellers besindige vest- og midtjyder bredte der sig en lynchstemning og i marts 2003 blev det aftalt, at DSB midlertidig skulle overtage togdriften igen. Fra 13. april til 13. december 2003 var det derfor DSB der varetog togdriften i Midtjylland. Arriva benyttede perioden til at uddanne egne togførere. Ud af 180 togførere var de 100 nyuddannede og 80 var lokket over fra DSB mod 10% mere i løn.

2005 Nedskæring i antallet af afgange

Ved indgangen til 2005 skar Arriva ned i antallet af afgange på de mindre stationer og bekræftede dermed kritikernes forudsigelser i 2002 om forringet service. Fra 9. januar blev antallet af stop i Alken og 3 andre mindre byer reduceret med 5.

2004 Udlicitering af Kystbanen

Efter "succesen" i Midtjylland ønsker skohandleren nu at udlicitere Kystbanen og Skånetrafikken, der servicerer Helsingør - København og videre over Malmø til Helsingborg. Både Dansk Industri (DI) og lokoførerne har advaret mod dette. DI fordi foreningen frygter samme togkaos som i Midtjylland. Lokoførerne har erklæret, at de kun vil køre for DSB, hvilket vil give et nyt driftsselskab alvorlige problemer med driften. Kystbanen tegner sig for 10% af DSB's forretning, og ministeren ønsker åbenbart at sende endnu flere bilister ud på den allerede overfyldte Helsingørmotorvej.

:)

Skrevet af Kate jensen, Torsdag den 31. januar 2013, 00:59

Ja, det kan du, men bt får stadig millioner... Dsb er ikke ene om at køre her i dk, mon du kan huske de første år arriva kørte ? Det kan jeg

Til krig mod togdriften i Danmark

Det var en driftig skohandler med visioner der i december 2001 overtog posten som trafikminister. Han havde visioner for afvikling af togdriften i Danmark, og udbød derfor allerede samme måned togdriften i Midtjylland i licitation. Der kom to bud. Det ene fra det britiske Arriva, og det andet fra DSB. Sidstnævnte var 600 mio. kr. billigere end Arrivas. Men det var jo ikke meningen. Trafikminister Flemming Hansen fik derfor umiddelbart kasseret DSB's tilbud. Da sagen var ret ulden skyndte han sig samtidig at mørklægge den. Det var derfor først i april 2002 at offentligheden via et fortroligt lækket notat fik at vide, at DSB havde været 600 mio. kr. billigere end Arriva. Ministeren undskyldte sig nu med, at DSB's tilbud var "urealitisk" - det ville have givet underskud for DSB. Sagen blev derfor indbragt for Klagenævnet for udbud, der i oktober 2003 traf en afgørelse, der gik ministeriet imod: Ministeriet havde ikke været i stand til at kende forskel på sine roller som henholdsvis ejer af DSB og udbyder af trafikken.

2002 Ulovlig og mørkelagt tilsidesættelse af DSB

Klagenævnets afgørelse glædede de Statsansattes Kartel (STK), der havde indbragt sagen. Formand Peter Waldorff mente, at ministeriets fejl blev fatal for de ansatte for DSB og for samfundet:

"Afgørelsen viser, at ministeriet misforstod sin rolle som udbyder af trafikken og som DSBs ejer, da DSBs tilbud skulle kontrolleres. Det fik i første omgang den fatale konsekvens, at DSB ikke på ordentlig vis kunne dokumentere, at DSBs passagerprognoser i tilbuddet var realistiske. DSBs bud derfor blev bortvist, selv om det var mere end 600 millioner kroner billigere end Arrivas bud.
Habilitet: Ministerium begik fodfejl ved togudbud, Berlingske Tidende 15. oktober 2003

Peter Waldorff fortsatte:

"Det er vigtigt for de ansatte at vide, at tilbuddet fra DSB var godt nok, og at de forinden havde været med til at effektivisere virksomheden,« siger han."

På trods af ministerens overtrædelse af udbudsreglerne afviste VKO partierne dog i Folketinget kritik af Flemming Hansen.

2003 Kaos i Midtjylland

Inden Klagenævnets afgørelse var skaden dog allerede sket. Arriva er kendt fra i England at forringe togdriften, lukke baner og indsætte busser. Allerede i februar 2002 kunne aviserne berette, at skohandleren havde indgået en aftale med Arriva, der gav selskabet ret til at droppe myldretidsafgangene og skære antallet af afgange på strækningen Århus - Herning over Silkeborg ned fra 23 til 18:

"Mellem Århus og Silkeborg skal der på hverdage køre 18 tog i hver retning. Der er ikke stillet noget krav om myldretidstog, hvis der ikke er behov for sådanne, men betingelserne forhindrer heller ikke Arriva i at køre myldretidstog. Arriva har i sit tilbud præsenteret en køreplanskitse, som ikke indeholder myldretidstog mellem Silkeborg og Århus i perioden 2003 til 2005," skriver ministeriet blandt andet.
Arriva: Minister godkendte færre togafgange, Jyllands-Posten 15. februar 2002

Samtidig udtalte Flemming Hansen: "Generelt giver kontrakten med Arriva nogle klare fordele for togpassagerne i Midt- og Vestjylland". Hvilke fordele der var tale om, blev aldrig klart.

Den 5. januar 2003 overtog Arriva togdriften, og det udviklede sig hurtigt til en katastrofe med masseaflysninger på togdriften: "Det er en katastrofe", erklærede amtsborgmester i Viborg Amt, Bent Hansen (S), om Arrivas plan om at indsætte busser på et fast antal togafgange få uger efter driftsovertagelsen. Han fortsatte: "Borgerne er blevet lovet tog. Kontrakten lyder på tog. Hvis de ikke kan skaffe lokomotivførere nok, så må andre tage over. Mit råd til trafikministeren: Ophæv Arrivas kontrakt".

Han blev sekunderet af amtsborgmester i Ringkøbing Amt, Knud Munk Nielsen (V), der også havde svært ved at finde noget positivt at sige:
"Arriva markedsførte sig som meget bedre end DSB, og allerede få uger efter sidder vi så her i denne umulige situation. Det er simpelthen for dårligt".

Blandt ellers besindige vest- og midtjyder bredte der sig en lynchstemning og i marts 2003 blev det aftalt, at DSB midlertidig skulle overtage togdriften igen. Fra 13. april til 13. december 2003 var det derfor DSB der varetog togdriften i Midtjylland. Arriva benyttede perioden til at uddanne egne togførere. Ud af 180 togførere var de 100 nyuddannede og 80 var lokket over fra DSB mod 10% mere i løn.

2005 Nedskæring i antallet af afgange

Ved indgangen til 2005 skar Arriva ned i antallet af afgange på de mindre stationer og bekræftede dermed kritikernes forudsigelser i 2002 om forringet service. Fra 9. januar blev antallet af stop i Alken og 3 andre mindre byer reduceret med 5.

2004 Udlicitering af Kystbanen

Efter "succesen" i Midtjylland ønsker skohandleren nu at udlicitere Kystbanen og Skånetrafikken, der servicerer Helsingør - København og videre over Malmø til Helsingborg. Både Dansk Industri (DI) og lokoførerne har advaret mod dette. DI fordi foreningen frygter samme togkaos som i Midtjylland. Lokoførerne har erklæret, at de kun vil køre for DSB, hvilket vil give et nyt driftsselskab alvorlige problemer med driften. Kystbanen tegner sig for 10% af DSB's forretning, og ministeren ønsker åbenbart at sende endnu flere bilister ud på den allerede overfyldte Helsingørmotorvej.

Susses for privat udlicitering fiasko for DSB

Skrevet af Sven Erik Frederiksen, Torsdag den 31. januar 2013, 11:56

Hvad er konklusionen af dit lange indlæg og udlicitering , håber du selv har fattet det. Det Arriva har overtaget kører godt det DSB overtog i Danmark og Sverige har givet drønende underskud. Det er helt rigtigt daværende trafikminister van endnu ringere end nuværende. Vi skal helt væk fra at staten driver privat virksomhed.

Bt og eb

Skrevet af Kate jensen, Torsdag den 31. januar 2013, 00:11

Lad os få smækket de 2 aviser sammen, de skriver alligevel det samme, og de lærer aldrig forskellen på en lokofører og en togfører, en journalist modtager 44.000 i løn, plus tillæg og det betaler vi skatteborgere også....

Det er rigtigt

Skrevet af J. Andersen, Torsdag den 31. januar 2013, 00:19

Men DSB er et monopol eller duopol.

Jeg kan fravælge at købe disse 2 blade og vælge Jyllandsposten eller Politiken i stedet for.

Statsstøtte

Skrevet af Peter H, Fredag den 1. februar 2013, 21:22

Der tager du fejl alle dagblade modtager statsstøtte Va 347 millioner i alt og kristeligt dagblad modtager alene 29 mio

:)

Skrevet af Kate jensen, Torsdag den 31. januar 2013, 00:55

Ja, det kan du, men du betaler stadig til bt :) nu er det jo ikke kun dsb der kører her i dk, men også arriva, og hvem mon der kan huske hvordan det gik de første år de kørte her i dk ? Det kan jeg huske...

Til krig mod togdriften i Danmark

Det var en driftig skohandler med visioner der i december 2001 overtog posten som trafikminister. Han havde visioner for afvikling af togdriften i Danmark, og udbød derfor allerede samme måned togdriften i Midtjylland i licitation. Der kom to bud. Det ene fra det britiske Arriva, og det andet fra DSB. Sidstnævnte var 600 mio. kr. billigere end Arrivas. Men det var jo ikke meningen. Trafikminister Flemming Hansen fik derfor umiddelbart kasseret DSB's tilbud. Da sagen var ret ulden skyndte han sig samtidig at mørklægge den. Det var derfor først i april 2002 at offentligheden via et fortroligt lækket notat fik at vide, at DSB havde været 600 mio. kr. billigere end Arriva. Ministeren undskyldte sig nu med, at DSB's tilbud var "urealitisk" - det ville have givet underskud for DSB. Sagen blev derfor indbragt for Klagenævnet for udbud, der i oktober 2003 traf en afgørelse, der gik ministeriet imod: Ministeriet havde ikke været i stand til at kende forskel på sine roller som henholdsvis ejer af DSB og udbyder af trafikken.

2002 Ulovlig og mørkelagt tilsidesættelse af DSB

Klagenævnets afgørelse glædede de Statsansattes Kartel (STK), der havde indbragt sagen. Formand Peter Waldorff mente, at ministeriets fejl blev fatal for de ansatte for DSB og for samfundet:

"Afgørelsen viser, at ministeriet misforstod sin rolle som udbyder af trafikken og som DSBs ejer, da DSBs tilbud skulle kontrolleres. Det fik i første omgang den fatale konsekvens, at DSB ikke på ordentlig vis kunne dokumentere, at DSBs passagerprognoser i tilbuddet var realistiske. DSBs bud derfor blev bortvist, selv om det var mere end 600 millioner kroner billigere end Arrivas bud.
Habilitet: Ministerium begik fodfejl ved togudbud, Berlingske Tidende 15. oktober 2003

Peter Waldorff fortsatte:

"Det er vigtigt for de ansatte at vide, at tilbuddet fra DSB var godt nok, og at de forinden havde været med til at effektivisere virksomheden,« siger han."

På trods af ministerens overtrædelse af udbudsreglerne afviste VKO partierne dog i Folketinget kritik af Flemming Hansen.

2003 Kaos i Midtjylland

Inden Klagenævnets afgørelse var skaden dog allerede sket. Arriva er kendt fra i England at forringe togdriften, lukke baner og indsætte busser. Allerede i februar 2002 kunne aviserne berette, at skohandleren havde indgået en aftale med Arriva, der gav selskabet ret til at droppe myldretidsafgangene og skære antallet af afgange på strækningen Århus - Herning over Silkeborg ned fra 23 til 18:

"Mellem Århus og Silkeborg skal der på hverdage køre 18 tog i hver retning. Der er ikke stillet noget krav om myldretidstog, hvis der ikke er behov for sådanne, men betingelserne forhindrer heller ikke Arriva i at køre myldretidstog. Arriva har i sit tilbud præsenteret en køreplanskitse, som ikke indeholder myldretidstog mellem Silkeborg og Århus i perioden 2003 til 2005," skriver ministeriet blandt andet.
Arriva: Minister godkendte færre togafgange, Jyllands-Posten 15. februar 2002

Samtidig udtalte Flemming Hansen: "Generelt giver kontrakten med Arriva nogle klare fordele for togpassagerne i Midt- og Vestjylland". Hvilke fordele der var tale om, blev aldrig klart.

Den 5. januar 2003 overtog Arriva togdriften, og det udviklede sig hurtigt til en katastrofe med masseaflysninger på togdriften: "Det er en katastrofe", erklærede amtsborgmester i Viborg Amt, Bent Hansen (S), om Arrivas plan om at indsætte busser på et fast antal togafgange få uger efter driftsovertagelsen. Han fortsatte: "Borgerne er blevet lovet tog. Kontrakten lyder på tog. Hvis de ikke kan skaffe lokomotivførere nok, så må andre tage over. Mit råd til trafikministeren: Ophæv Arrivas kontrakt".

Han blev sekunderet af amtsborgmester i Ringkøbing Amt, Knud Munk Nielsen (V), der også havde svært ved at finde noget positivt at sige:
"Arriva markedsførte sig som meget bedre end DSB, og allerede få uger efter sidder vi så her i denne umulige situation. Det er simpelthen for dårligt".

Blandt ellers besindige vest- og midtjyder bredte der sig en lynchstemning og i marts 2003 blev det aftalt, at DSB midlertidig skulle overtage togdriften igen. Fra 13. april til 13. december 2003 var det derfor DSB der varetog togdriften i Midtjylland. Arriva benyttede perioden til at uddanne egne togførere. Ud af 180 togførere var de 100 nyuddannede og 80 var lokket over fra DSB mod 10% mere i løn.

2005 Nedskæring i antallet af afgange

Ved indgangen til 2005 skar Arriva ned i antallet af afgange på de mindre stationer og bekræftede dermed kritikernes forudsigelser i 2002 om forringet service. Fra 9. januar blev antallet af stop i Alken og 3 andre mindre byer reduceret med 5.

2004 Udlicitering af Kystbanen

Efter "succesen" i Midtjylland ønsker skohandleren nu at udlicitere Kystbanen og Skånetrafikken, der servicerer Helsingør - København og videre over Malmø til Helsingborg. Både Dansk Industri (DI) og lokoførerne har advaret mod dette. DI fordi foreningen frygter samme togkaos som i Midtjylland. Lokoførerne har erklæret, at de kun vil køre for DSB, hvilket vil give et nyt driftsselskab alvorlige problemer med driften. Kystbanen tegner sig for 10% af DSB's forretning, og ministeren ønsker åbenbart at sende endnu flere bilister ud på den allerede overfyldte Helsingørmotorvej.

:)

Skrevet af Kate jensen, Torsdag den 31. januar 2013, 00:54

Ja, det kan du, men du betaler stadig til bt :) nu er det jo ikke kun dsb der kører her i dk, men også arriva, og hvem mon der kan huske hvordan det gik de første år de kørte her i dk ? Det kan jeg huske...

Til krig mod togdriften i Danmark

Det var en driftig skohandler med visioner der i december 2001 overtog posten som trafikminister. Han havde visioner for afvikling af togdriften i Danmark, og udbød derfor allerede samme måned togdriften i Midtjylland i licitation. Der kom to bud. Det ene fra det britiske Arriva, og det andet fra DSB. Sidstnævnte var 600 mio. kr. billigere end Arrivas. Men det var jo ikke meningen. Trafikminister Flemming Hansen fik derfor umiddelbart kasseret DSB's tilbud. Da sagen var ret ulden skyndte han sig samtidig at mørklægge den. Det var derfor først i april 2002 at offentligheden via et fortroligt lækket notat fik at vide, at DSB havde været 600 mio. kr. billigere end Arriva. Ministeren undskyldte sig nu med, at DSB's tilbud var "urealitisk" - det ville have givet underskud for DSB. Sagen blev derfor indbragt for Klagenævnet for udbud, der i oktober 2003 traf en afgørelse, der gik ministeriet imod: Ministeriet havde ikke været i stand til at kende forskel på sine roller som henholdsvis ejer af DSB og udbyder af trafikken.

2002 Ulovlig og mørkelagt tilsidesættelse af DSB

Klagenævnets afgørelse glædede de Statsansattes Kartel (STK), der havde indbragt sagen. Formand Peter Waldorff mente, at ministeriets fejl blev fatal for de ansatte for DSB og for samfundet:

"Afgørelsen viser, at ministeriet misforstod sin rolle som udbyder af trafikken og som DSBs ejer, da DSBs tilbud skulle kontrolleres. Det fik i første omgang den fatale konsekvens, at DSB ikke på ordentlig vis kunne dokumentere, at DSBs passagerprognoser i tilbuddet var realistiske. DSBs bud derfor blev bortvist, selv om det var mere end 600 millioner kroner billigere end Arrivas bud.
Habilitet: Ministerium begik fodfejl ved togudbud, Berlingske Tidende 15. oktober 2003

Peter Waldorff fortsatte:

"Det er vigtigt for de ansatte at vide, at tilbuddet fra DSB var godt nok, og at de forinden havde været med til at effektivisere virksomheden,« siger han."

På trods af ministerens overtrædelse af udbudsreglerne afviste VKO partierne dog i Folketinget kritik af Flemming Hansen.

2003 Kaos i Midtjylland

Inden Klagenævnets afgørelse var skaden dog allerede sket. Arriva er kendt fra i England at forringe togdriften, lukke baner og indsætte busser. Allerede i februar 2002 kunne aviserne berette, at skohandleren havde indgået en aftale med Arriva, der gav selskabet ret til at droppe myldretidsafgangene og skære antallet af afgange på strækningen Århus - Herning over Silkeborg ned fra 23 til 18:

"Mellem Århus og Silkeborg skal der på hverdage køre 18 tog i hver retning. Der er ikke stillet noget krav om myldretidstog, hvis der ikke er behov for sådanne, men betingelserne forhindrer heller ikke Arriva i at køre myldretidstog. Arriva har i sit tilbud præsenteret en køreplanskitse, som ikke indeholder myldretidstog mellem Silkeborg og Århus i perioden 2003 til 2005," skriver ministeriet blandt andet.
Arriva: Minister godkendte færre togafgange, Jyllands-Posten 15. februar 2002

Samtidig udtalte Flemming Hansen: "Generelt giver kontrakten med Arriva nogle klare fordele for togpassagerne i Midt- og Vestjylland". Hvilke fordele der var tale om, blev aldrig klart.

Den 5. januar 2003 overtog Arriva togdriften, og det udviklede sig hurtigt til en katastrofe med masseaflysninger på togdriften: "Det er en katastrofe", erklærede amtsborgmester i Viborg Amt, Bent Hansen (S), om Arrivas plan om at indsætte busser på et fast antal togafgange få uger efter driftsovertagelsen. Han fortsatte: "Borgerne er blevet lovet tog. Kontrakten lyder på tog. Hvis de ikke kan skaffe lokomotivførere nok, så må andre tage over. Mit råd til trafikministeren: Ophæv Arrivas kontrakt".

Han blev sekunderet af amtsborgmester i Ringkøbing Amt, Knud Munk Nielsen (V), der også havde svært ved at finde noget positivt at sige:
"Arriva markedsførte sig som meget bedre end DSB, og allerede få uger efter sidder vi så her i denne umulige situation. Det er simpelthen for dårligt".

Blandt ellers besindige vest- og midtjyder bredte der sig en lynchstemning og i marts 2003 blev det aftalt, at DSB midlertidig skulle overtage togdriften igen. Fra 13. april til 13. december 2003 var det derfor DSB der varetog togdriften i Midtjylland. Arriva benyttede perioden til at uddanne egne togførere. Ud af 180 togførere var de 100 nyuddannede og 80 var lokket over fra DSB mod 10% mere i løn.

2005 Nedskæring i antallet af afgange

Ved indgangen til 2005 skar Arriva ned i antallet af afgange på de mindre stationer og bekræftede dermed kritikernes forudsigelser i 2002 om forringet service. Fra 9. januar blev antallet af stop i Alken og 3 andre mindre byer reduceret med 5.

2004 Udlicitering af Kystbanen

Efter "succesen" i Midtjylland ønsker skohandleren nu at udlicitere Kystbanen og Skånetrafikken, der servicerer Helsingør - København og videre over Malmø til Helsingborg. Både Dansk Industri (DI) og lokoførerne har advaret mod dette. DI fordi foreningen frygter samme togkaos som i Midtjylland. Lokoførerne har erklæret, at de kun vil køre for DSB, hvilket vil give et nyt driftsselskab alvorlige problemer med driften. Kystbanen tegner sig for 10% af DSB's forretning, og ministeren ønsker åbenbart at sende endnu flere bilister ud på den allerede overfyldte Helsingørmotorvej.

Det er rigtigt

Skrevet af J. Andersen, Torsdag den 31. januar 2013, 00:19

Men DSB er et monopol eller duopol.

Jeg kan fravælge at købe disse 2 blade og vælge Jyllandsposten eller Politiken i stedet for.

Bt

Skrevet af Kate jensen, Torsdag den 31. januar 2013, 00:07

http://piopio.dk/b-t-pa-stotten-skatteborgerne-betaler-skandalejournalis...

Bt har så travlt med alle folk på støtten og offenlige lønninger.... De glemmer desværre at fortælle de selv er den avis der modtager mest i tilskud om året... 20 millioner og så er de fritaget for moms... Man skal ikke skyde med elastik når man selv hår i bar røv,,,

Til kæresten til en Kaffesælgeren

Skrevet af J. Andersen, Onsdag den 30. januar 2013, 23:30

Du har en masse dårlige argumenter.

Du skriver at der overdrives vedr. lønnen, og skriver i samme åndedrag, at de ikke får 500.000 om året.
Det er sikkert korrekt, men det er altså ikke kr. 500.000 der bliver nævnt men kr. 475.000 så du er ikke selv til at stole på.

Spørgsmålet er ville du eje en virksomhed som har en funktion der på 7år har tabt 925 millioner fortsætte. Vores lorte politikere har jo vidst dette i årevis og DSB toppen ligeså, men de er jo skidehamrende ligeglade indtil det bliver et problem i pressen, så vågner møgsvinene op til dåd.

Men DSB's fagforeninger er jo lige så fulde af lort som ovenstående, men disse 3 grupper er jo fucking ligeglade

Se vores nuværende tåbelige regering som lovede billigere togdrift sidste år med fald i priserne op til 30%

Dette til trods, at DSB's idiotiske chefer over en årrække har oparbejdet en gæld på ca 17,8 milliarder.

Da DSB's chefer for 2 år siden kom ud og meldte et milliardoverskud skyndte de, tildele sig selv bonusser i 100.000 klassen pr. chef. Men det viste sig hurtigt, at de var fulde af løgn, fordi, alene på Øresundstogene havde de et milliardunderskud.

Dette var ikke gået i et privat selskab når det var blevet opdaget, men vores politikere lod de svindlere beholde deres bonusser.

Nu viser det sig også at DSB har sørget for en kritisk journalist er blevet overbebyrdet med andre opgaver således har ikke har haft tid til at undersøge DSB til bunds.

Kort og godt erklær DSB for konkurs jo før jo bedre, og lad Deutsche Bahn eller andre private aktører overtage hele lortet og få ryddet op i denne mødding DSB nu er blevet til.

Til sidst vil jeg sige, at jeg har været postbud for en del år siden, og er chockeret over et af mine familiemedlemmer som blev postbud efter flere år i faget pludselig skulle på skolebænken i flere uger for, at dele breve og pakker ud. Jeg er fuldstændigt sikker på, at det samme er foregået for disse kaffesælgere. Flere ugers spildt træning som koster kassen og hvor de ikke laver en skid.

Hvor svært kan det være at lave kaffe, jeg går derudover ud fra, at sandwichene bliver lavet af andre end kaffesælgerne selv.

Det er idioti i verdensklassen gennemtvunget af fagforeningerne for så kan personalet få nogle flere titler og større lønninger.
Men realiteten er, at du er ikke blevet en bedre kaffesælger, af at sælge kaffe 10 yderligere.

Jeg vil sige det på den måde

Skrevet af Philip, Onsdag den 30. januar 2013, 22:19

Hvad får en kasse dame i Netto ( som forøvrigt også fylder varer op i butik,gør rent og meget andet i butikken ) i løn ?
Næppe 267 kr i timen som dem der kører rundt med en kaffe vogn og sælger kaffe mv.

Og man skal jo nok ikke være atom-fysiker for at rende rundt og sælge kaffe mv.

Og med tanke på at 1 kop kaffe koster godt og vel 50 øre men bliver solgt til 22 kr burde man mene at der kunne tjenes på det med mindre man er komplet inkompetent i DSB.

Jeg vil sige det på den måde

Skrevet af Philip, Onsdag den 30. januar 2013, 22:19

Hvad får en kasse dame i Netto ( som forøvrigt også fylder varer op i butik,gør rent og meget andet i butikken ) i løn ?
Næppe 267 kr i timen som dem der kører rundt med en kaffe vogn og sælger kaffe mv.

Og man skal jo nok ikke være atom-fysiker for at rende rundt og sælge kaffe mv.

Og med tanke på at 1 kop kaffe koster godt og vel 50 øre men bliver solgt til 22 kr burde man mene at der kunne tjenes på det med mindre man er komplet inkompetent i DSB.

Er det rimeligt at BT manipulerer med sanheden ?

Skrevet af Pia, Onsdag den 30. januar 2013, 17:02

?

Er det rimeligt at der ikke bliver rydet op på DSBs chefgang ?

Slap nu af!

Skrevet af TM, Onsdag den 30. januar 2013, 08:58

Bliver simpelthen SÅ provokeret over at folk blindt stoler på så TYDELIGT overdrevne overskrifter?! Stop lige op engang midt i massehysteriet og tænk: "hmmmm...KAN det virkelig passe at en togfører tjener næsten 500.000 om året OG kan det virkelig passe at en lokofører tjener 550.000 om året?!" - det burde hurtigt blive klart for enhver at "aaarh, det holder måske ikke helt!".

Er kæreste med en loko-fører og han tjener omkring 430.000 om året. Og ja, nogen gange møder de ind på såkaldte rådighedsvagter, hvilket kan betyde at de kan sidde 8 timer uden at lave noget, MEN sker der et nedbrud/sygdom e.l. er de forholdsvis rare at have siddende, da det ellers ville betyde aflyste toge, til stor gene for en stor gruppe mennesker. Ja, de optjener point til påklædning = deres uniform! Det er jo ikke sådan at de lige kan smutte ned med deres "point-check" og handle i tøjafdelingen i Magasin eller lignende?!

Jeg vil på ingen måde nægte at 430.000 om året er en god løn, men nogle af grundene til at den er så høj som den er, skyldes fx sindssyge arbejdstider (ALLE tidspunkter af døgnet), arbejde hveranden weekend og så kender min kæreste eksempelvis kun sine vagter 5 dage ude i fremtiden (hvilket let bliver et stort pres for familielivet). Derudover ligger det i lønnen, at de utvivlsomt kommer til at opleve en eller flere personpåkørsler i deres karriere og derudover har et stort sikkerhedsansvar (ja, det får man altså ekstra løn for!).

Mht. til såkaldte salgsdamer, fungerer de som togførere samtidig, så det er noget fis at påstå at de tjener kisten på at sælge lidt slik og chips. Og selvfølgelig tjener de ikke 475.000 om året, se istedet The Watchers kommentar: 26.493,-/mdr.

Denne kommentar har formentlig ingen effekt på jer, der død og pine har besluttet jer for at hade DSB, for enhver pris, men er der nogle af jer andre, der formår at slå koldt vand i blodet og være en anelse kildekritisk, så håber jeg denne kommentar har givet jer mere indsigt.

Slap nu af, men!

Skrevet af RK, Onsdag den 30. januar 2013, 09:12

Jeg må ærligt indrømme at jeg ikke kan se den store forskel i de gener du forklarer der findes i forbindelse med at være togfører og så i forbindelse med mit job som radiograf på et offentligt sygehus.

Jeg har også vagter på alle tidspunkter af døgnet. Når jeg møder ind ca. hver 3. uge til en vagt på 12-timer, det værende sig både nat og dagtimer.

Jeg har arbejde minimum hver 3 weekend og møder også ind til tilkaldevagter, hvor jeg skal sidde mellem 8-12 timer og ikke lave en bjælle, der hedder det sig at jeg får et tillæg, og løn hvis der kommer noget der kræver min assistance.

Yderliger, så er det mig der får personkørslerne ind når det er sket at de er blevet ramt af et tog. Det er så her vi kæmper for liv eller død. Det værende sig ikke bare folk der er blevet ramt af toget, men også biler og andre ulykker. Det er jo en erhvervsrisiko.

Hvor er min høje løn? 24.581 kr om måneden inklusiv pension.

Jeg kunne god se at jeg burde være blevet togfører - uddannelsen er endda kortere.

Jeg siger ikke jeg tror på at artiklen præsentere 100% pålidelige tal. Men at der åbentbart er højere lønninger i nogle offentlige instanser end nødvendigt.

Modtaget

Skrevet af TM, Onsdag den 30. januar 2013, 09:48

Som jeg sagde er jeg godt klar over at deres løn ikke dårlig og min kæreste er yderst tilfreds med sit job, på trods af generne.
Mit formål var udelukkende at give et mere realistisk billede af hvad de får i løn og på hvilket grundlag, og dermed forsøge at ligge en dæmper på den lynchstemning, der hersker pt :-) Kender forresten personligt ikke så meget til generne for togførerne, altså dem der går og tjekker billetter osv., så det skal jeg ikke kunne udtale mig om (ej heller om hvad der præcise løn ligger på, og hvorfor) - jeg kender kun noget til lokofører-tjansen.

Kilde søgning

Skrevet af The Watcher, Onsdag den 30. januar 2013, 00:09

Gennemsnitlig indtægt pr. måned for nyuddannede Togfører (2011), inklusive pension, tillæg, værdi af personalegoder mv.

26.493 kr.

Kilde: http://www.ug.dk/job/transportlagerogmaskinfoererarb/banetrans/togfoerer...

Vanvid

Skrevet af Mikkel, Tirsdag den 29. januar 2013, 23:25

DSB det glade vanvid

Det burde stoppes nu, alle ansatte skal ned i løs, lønnen har nået helt vilde højder, og deres fagforeninger bliver ved med at forlange mere, selvfølig skal en som køre et tog, fløjter det i gang, eller sælger kaffe ikke ha mere end en politibetjent eller andre lignende Jobs, politikerne må skride ind, DSB ender som SAS om 5 til 10 år.
Håber sgu de ryger på røven så medarbejderne er nød til at indse at deres løn ikke svare til deres arbejdsopgaver.

Du har ret!

Skrevet af Kim L, Onsdag den 30. januar 2013, 11:23

Det burde stoppe nu. Alle DSB's medarbejdere burde gå hjem lige med det samme og blive hjemme til DSB opgiver de RIGTIGE lønninger og ikke det pure opspind de har opgivet til pressen her midt i en overenskomst forhandling.