Muslimske vagtværn står vagt ved valgstederne og truer demokratiske muslimer til ikke at bruge deres stemmeret.

Når der 15. september afholdes folketingsvalg, bruger langt de fleste danskere deres demokratiske stemmeret. Men i bydele med en stor muslimsk koncentration vil der være små vagtgrupper ved valgstederne, som truer demokratiske muslimer til ikke at bruge deres stemmeret.

- Det er det muslimske vagtværn, der står vagt ude på valgstederne, og holder øje med, hvem der går ind og ud af stemmelokalet. Her bliver de standset inden de går ind til valgstedet og fortalt, at de ikke skal stemme. Hvis de alligevel stemmer, risikerer de at blive udstødt fra deres lokalsamfund, siger Mohammad Rafiq, der er integrationsrådgiver og forfatter til bt.dk.

Han fortæller, at det grænser sig til psykisk terror, hvis de overvejer at stemme.

- Hvis folk stemmer, så kan vagterne finde på at spytte på den, der gerne vil stemme. Truslerne kan også foregå på sms eller email.

Vagtgrupperne, skulle ifølge Mohammad Rafiq, være Hizb-yt-Tahrir og salifster, men også en del religiøse grupper fra Nørrebro, Blågards Plads, Vollsmose, Brøndby og Gellerup.

Men integrationsrådgiveren fortæller, at muslimske vagtværn ved valgstederne er meget almindeligt i de større danske byer.

Ifølge Mohammad Rafiq kan det have store konsekvenser for demokratiske muslimer at sætte et politisk kryds. 

- Det kan blandt andet blive svært at blive muslimsk begravet. De kan også blive udstødt fra deres lokalsamfund, hvilket kan have store konsekvenser for den enkelte familie, siger han. 

Vagtværnene ude ved valgstederne har åbenbart en meget stor skræmmeeeffekt, for ifølge Mohammad Rafiq undlader op mod 30.000 muslimer at bruge deres demokratiske stemmeret. 

- Problemet er, at tallet bare bliver større og større. Tilbage i halvfjerdserne og firserne var det nærmest en gave at få lov til at stemme. Sådan er det desværre ikke mere, siger han.